---
title: "Administrationsservice skaber tryghed og frigiver tid i Hvidebæk"
description: "Hvidebæk Fjernvarmeforsyning har overladt administration, bogholderi og kundeservice til Softværket."
date: "2025-05-26"
created: "2025-05-26"
---

Vores administrationsservice har givet mere tid og tryghed i hverdagen – og en øget kvalitet i administrationen.

– Det giver en helt anden skarphed, når Softværket står for
administrationen. De holder aldrig ferie eller er syge – for der er er altid én
til at tage over.

Sådan beskriver driftsleder i Hvidebæk Fjernvarmeforsyning,
Lars Nyavl, sin oplevelse med vores administrationsservice, Forsyning|Admin.

Ifølge ham har samarbejdet frigivet en masse tid i hans
hverdag – og givet ham en sikkerhed i, at der altid er styr på den
administrative del af fjernvarmeselskabet.

- Softværket tager sig af det hele: årsopgørelser, flyttere,
bogføring, kontakt til revisoren. Kundehenvendelserne ryger direkte videre til
dem, og det betyder, at jeg ikke bliver forstyrret i eller revet væk fra mit
arbejde. De tager telefonen og klarer sagen – og i en del tilfælde kan jeg også
bare sende mails fra kunderne videre.

Samarbejdet med os begyndte som en midlertidig løsning, men
er nu blevet mere permanent fortæller Lars Nyavl. For da det viste sig at være
svært at finde en afløser til fjernvarmeselskabets tidligere adminstrationsmedarbejder,
kunne Softværket let træde til.

- Selv er jeg oprindeligt driftsmand og har ikke siddet med
det administrative før. Det gør jeg nu – og i den overgang har jeg været enormt
glad for den gode hjælp og støtte, jeg har fået af Softværket, forklarer
driftslederen.

Når jeg anbefaler Softværket til andre i branchen, er det fordi der aldrig er slinger i valsen i vores administration. Det hele kører lige efter bogen, og det er en kæmpe kvalitet, at man kan trække på hele Softværkets viden

                Lars Nyavl, Driftsleder i Hvidebæk Fjernvarmeforsyning.

## Rart, når konsulenten kender forsyningen

Som en del af vores administrationsservice får man tildelt
en fast konsulent, der hurtigt lærer forsyningens og kundernes behov at kende.

Og det gør en stor forskel for dialogen og samarbejdet,
siger Lars Nyavl:

- Det betyder meget, at vi kan gå til den samme hver gang. Vi
skal ikke spilde tid på at forklare tingene flere gange, og selv ved sygdom og
ferie er det på forhånd fastlagt, hvem der tager over, lyder det.

Når ens konsulent sidder i samme hus som dem, der udvikler administrationssystemet,
giver det en viden, som er svær at få andre steder, bemærker Lars Nyavl. I
hvert fald bruger Hvidebæk Fjernvarmeforsyning i dag flere funktioner i
Forsyning|FOF, end man gjorde tidligere.

- Det giver rigtig god mening, når konsulenterne har
fuldstændig styr på systemet. Når det bliver udnyttet til fulde, er det jo en
virkelig smart løsning, siger han

## Der er aldrig slinger i valsen

Lars Nyavl er egentlig ikke i tvivl:

Han vil på alle måder råde andre forsyninger til at bruge
vores administrationsservice, hvis man står og mangler en hånd eller to i
administrationen.

Faktisk har han allerede gjort det.

- Når jeg anbefaler Softværket til andre i branchen, er det
fordi der aldrig er slinger i valsen i vores administration. Det hele kører
lige efter bogen, og det er en kæmpe kvalitet, at man kan trække på hele
Softværkets viden, siger han og tilføjer:

- Og så er det bare virkelig dejligt, at man føler sig så
velkommen som kunde. Man bliver altid mødt med godt humør.

## Mere tid og tryghed i hverdagen

Når I vælger vores administrationsservice, får I et tæt samarbejde med en fast konsulent hos os, der kender netop jeres forsyning.

Vi sørger for at vælge en konsulent til jer, som har indgående kendskab til de udfordringer og opgaver, I konkret sidder med. Det betyder, at vi er klar til at overtage opgaven med kort varsel.

Vi har i vores konsulentteam et tæt samarbejde med vores udviklingsafdeling og er med til at udvikle vores løsninger. Derfor er alle vores konsulenter superbrugere i Forsyning|FOF.

Forbrugsafregning er med andre ord vores dagligdag, og derfor tør vi godt kalde os selv specialister. Det betyder også, at du er sikret en samarbejdspartner, som altid er opdateret på de seneste krav indenfor branchen.

Alt det betyder, at I med Forsyning|Admin får mere tid og tryghed i hverdagen. Og det giver jer en sikkerhed i, at I altid kan yde den bedste service til jeres kunder.

Har du brug for hjælp i administrationen? Eller vil du vide mere om vores service, hvis du skulle få brug for den?

Giv os et kald på 76 32 12 50 og hør mere.
