"Vi er i gang med at implementere E|Forsyning, og vi vil gerne have så mange af vores forbrugere til at bruge det som muligt. Vi oplever nemlig, at når de først har prøvet E|Forsyning, finder de hurtigt ud af værdien. Med E|Forsyning kan vores forbrugere betjene sig selv uden for kontorets åbningstid, og samtidig sparer det os en masse tid og ressourcer, at forbrugerne selv kan følge med i deres forbrug. Derfor opfordrer vi vores forbrugere til at bruge E|Forsyning, både på deres regning, men også når de ringer til os", siger David Ipsen.
Kunderne er glade for at følge med
Halsnæs Vandforsyning er i fuld gang med at opdatere alle deres målere til at være fjernaflæselige. Og det er noget, der kan mærkes på forbrugernes tilfredshed med E|Forsyning.
"Specielt de forbrugere, der har fjernaflæste målere, er rigtig glade for, at de løbende kan følge med i deres forbrug på månedsbasis i E|Forsyning. På vandværket er vi derfor lige nu ved at undersøge, hvordan vi kan udnytte samspillet mellem Forsyning|FOF og E|Forsyning, så vores aflæsninger opdateres helt automatisk. Det glæder jeg mig meget til at få op at køre, da vi har planer om at installere fjernaflæselige målere hos alle vores ca. 5.500 forbrugere", forklarer David Ipsen
E-boks opfylder ønsker
En anden service, som gør det nemmere at yde en god
kundeservice for Halsnæs Vandforsyning, er muligheden for, at forbrugeren kan tilmelde sin post til e-Boks
gennem hjemmesiden. Derudover kan vandværket
nemmere kontakte dem, der er tilmeldt e-Boks.
Vores forbrugere har længe efterlyst muligheden for at tilmelde deres post til e-Boks. Indtil videre har vi ikke været ude og reklamere for funktionen, men der er allerede forbavsende mange, som gennem E|Forsyning har fundet ud af, at vi kan levere ydelsen. Med den store efterspørgsel er jeg sikker på, at en stor del af vores forbrugere vil anvende e-Boks. Uanset hvor forbrugeren befinder sig, kan vi dermed sikre os, at de får deres post. Vi undgår at breve kommer for sent frem, og håber på at komme al returpost til livs.
David Ipsen, vandforsyningschef i Halsnæs Vandforsyning