---
title: "Hjørring: Ny hjemmeside letter konverteringsopgaven"
description: "Ny hjemmeside letter konverteringsopgaven"
date: "2025-02-19"
created: "2025-05-23"
---

# Hjørring Varmeforsyning

Ny hjemmeside letter konverteringsopgaven

[Hjem](https://www.softvaerket.dk/)

                    [Kundecases](https://www.softvaerket.dk/kundecases)

                [Hjørring: Ny hjemmeside letter konverteringsopgaven](https://www.softvaerket.dk/kundecases/hjoerring-ny-hjemmeside-letter-konverteringsopgaven)

Hjørring Varmeforsyning valgte en brugervenlig hjemmeside fra Softværket for at understøtte administrationen i kommende konverteringsprojekter. Og særligt samspillet med Forbruger- og finanssystemet har været en uvurderlig hjælp i håndteringen af tilmeldinger.

Som så mange andre af landets fjernvarmeselskaber,
skal Hjørring Varmeforsyning rulle fjernvarme ud til
endnu flere forbrugere i de kommende år. Tilmeldingen til de nye områder åbnede op lige inden jul sidste år – og for at lette den administrativt tunge opgave
med at håndtere tilmeldinger, skiftede man til Softværkets hjemmesideløsning, Forsyning|Web.

Særligt fordi løsningen har en god integration med finans- og forbrugersystemet, Forsyning|FOF, som Hjørring Varmeforsyning allerede brugte, fortæller økonomichef Dan Østergaard.

>
> *"Vi havde nogle konverteringsprojekter på vej og havde brug for en større integration mellem vores forbrugersystem og hjemmeside. Derfor gav det mening at få det samlet ét sted – ikke mindst for at fremtidssikre os mod de opgaver, vi forventer at skulle løse"*, siger han.
>

## Letter tilmeldingsopgaven

Med valget af løsningen, kan interesserede borgerne
i de nye fjernvarmeområder nu både fremsøge deres
adresse og tilmelde sig fjernvarmen direkte på Hjørring Varmeforsynings hjemmeside. Og alle forbrugernes indtastede oplysninger hentes
med det samme over i Forsyning|FOF, hvor de efterfølgende kan behandles. Det giver administrationen et
uundværligt overblik over projektets fremskridt.

>
> "I stedet for at vi skal taste kundens data ind, sørger de  selv for det, når de tilmelder sig på hjemmesiden. Det  giver en nemmere administrativ opgave, og samtidig  får vi overblik over, hvor mange der har henvendt sig  i områder. Det øger motivationen internt, at vi kan følge med i  projektet. Pludselig bliver det realistisk, når man kan  se, at ens arbejde bærer frugt. Derudover får vi også  sat navn på dem, der tilmelder sig. Det betyder meget,  fordi man får en konkret person, man rent faktisk kan  interagere med. En person, der gerne vil os og fjernvarmen", lyder det fra økonomichefen

### Samspil vejede tungt

At Softværkets hjemmesideløsning kunne understøtte Hjørring Varmeforsynings konverteringsprojekt var
dog ikke eneste årsag til, at man skiftede. Fjernvarmeselskabets tidligere platform krævede nemlig en omfattende opdatering, som ville medføre, at man nærmest skulle have en helt ny hjemmeside.

Spørgsmålet var derfor, om man skulle bruge den nuværende platform eller vælge en ny. Her var det igen
samspillet mellem Forsyning|FOF, der vejede tungt.

Vi har fulgt med i udviklingen af Softværkets hjemmesideløsning, og især på det seneste er der kommet mange gode funktioner, som vi stod udenfor. Skulle vi have dem, ville det kræve tilretninger og tilkøb til vores gamle platform. I stedet får vi nu funktionerne, så snart de er klar.

                Dan Østergaard, Økonomichef i Hjørring Varmeforsyning
