Charlotte Vork Henrich – IT-konsulent

Jeg kan virkelig mærke, at jeg gør en forskel

 

Som en del af Softværkets supportteam arbejder jeg med at supportere vores kunder på løsningerne Forsyning|FOF og Forsyning|BI. Samtidig udfører jeg konsulentopgaver i og ude af huset og afholder kurser i Forsyning|FOF.

 

Det jeg er mest glad for ved mit arbejde er, at man ikke kan forudsige præcis, hvad man skal dagen efter. Ikke to dage er ens, og der er ingen forudsigelighed i arbejdsopgaverne. Den daglige kundekontakt har også stor betydning for mig, og så er sammenholdet i Softværket bare virkelig godt.

 

I Softværket går vi op i at yde et meget højt serviceniveau for vores kunder, og det er enormt motiverende for mig, at jeg kan mærke, at jeg gør en forskel. I kundekontakten fornemmer vi virkelig, hvor taknemmelige og glade, kunderne er for hjælpen.

 

For mig er Softværket en god arbejdsplads af flere årsager. Først og fremmest lærer man hele tiden noget nyt og har gode muligheder for at udvikle sig. Begrænsninger sætter man egentlig kun selv. Der er samtidig en helt særlig ånd i virksomheden og et godt teamwork på tværs af alle afdelinger. Man føler sig værdsat både af kollegaer og af ledelsen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at min indsats påskønnes, for der bliver altid lagt mærke til den.

//