---
title: "Bliv AI Lead i udviklingen af digitale løsninger til forsyningsbranchen"
description: "Kan du opbygge og drive et agentic udviklingsmiljø, der sætter kunstig intelligens i system og udnytter AI’s fulde potentiale, når vi udvikler it-løsninger til forsyningsbranchen?"
date: "2026-07-28"
created: "2026-07-28"
---

# Bliv AI Lead i udviklingen af digitale løsninger til forsyningsbranchen

Kan du opbygge og drive et agentic udviklingsmiljø, der sætter kunstig intelligens i system og udnytter AI’s fulde potentiale, når vi udvikler it-løsninger til forsyningsbranchen? Så er du et godt bud på vores nye AI Lead i Softværket.

        }

[Hjem](https://www.softvaerket.dk/)

                    [Nyheder](https://www.softvaerket.dk/nyheder)

                [Bliv AI Lead i udviklingen af digitale løsninger til forsyningsbranchen](https://www.softvaerket.dk/nyheder/bliv-ai-lead-i-udviklingen-af-digitale-loesninger-til-forsyningsbranchen)

## I Softværket er vi i fuld gang med at integrere AI i vores udviklingsarbejde, så vi kan skabe endnu bedre it-løsninger til forsyningsselskaber i hele Danmark.

Kunstig intelligens er allerede en aktiv del af vores måde at arbejde på - og nu vil vi sikre, at vi til fulde får udnyttet de potentialer, der ligger i agentic AI.

Som vores nye AI Lead bliver du drivkraften i at opbygge og løbende optimere vores agentic udviklingsmiljø.

Du bliver en del af en udviklingsafdeling med dygtige, engagerede udviklere og DevOps’er, der arbejder tæt sammen om at skabe stærke digitale løsninger til vores kunder.

Med reference til Teknologi- og udviklingschefen sikrer du, at hvert team får succes med AI i praksis gennem sparring, træning og konkrete use-cases. Du følger løbende op på effekten af AI-initiativerne og sikrer, at nye muligheder bliver omsat til målbar værdi.

## Dine vigtigste opgaver

Du bliver den samlende drivkraft for vores arbejde med AI og agent-baseret udvikling på tværs af vores løsninger til forsyningsbranchen.

Rollen kræver stærke tekniske kompetencer og faglig tyngde inden for udvikling, samarbejde og evnen til at skabe følgeskab.

Derudover skal du kunne omsætte nye AI-muligheder til konkrete udviklingsstandarder og forretningsværdi.

Du vil blandt andet:

- Drive og videreudvikle vores AI- og agentstrategi på tværs af teknologier og teams
- Definere og vedligeholde tekniske standarder for AI-agenter, skills, prompts, markdown-filer, integrationsmønstre og governance
- Understøtte en ensartet og skalerbar anvendelse af AI på tværs af teams og teknologier
- Rådgive om AI-modeller, værktøjer, agentarkitekturer, sikkerhed og omkostninger
- Understøtte videndeling, træning og adoption på tværs af teams
- Sikre målbar værdi og løbende optimering af AI-initiativer

## Du samler teknologi, mennesker og retning

Vi forestiller os, at du har en stærk faglig tyngde inden for udvikling – kombineret med fremragende samarbejdsevner.

Du trives i en rolle, hvor du skaber retning og følgeskab.

Derudover kan du se dig selv i flere af disse punkter:

- Erfaring med softwareudvikling og cloud-platforme og moderne udviklingsmilijøer
- Praktisk erfaring med AI, LLM'er og AI-agenter og agent-baserede udviklingsværktøjer
- Erfaring med eller interesse for AI platform enginering herunder context management, MCP (Model Context Protocol), permissions, observability, governance og sikker anvendelse af AI
- Forståelse for skalering, drift og økonomistyring af AI-løsninger
- Indsigt i AI FinOps, herunder styring af modelomkostninger, tokenforbrug, licenser, ROI og løbende optimering af AI-investeringer
- Trives i en rolle med stor indflydelse – uden formel linjeledelse

## Vi tilbyder

En central rolle med stor indflydelse i en innovativ virksomhed, der udvikler markedets førende IT-løsninger til forsyningsbranchen.

Du får dygtige kolleger, fleksible arbejdsforhold, pension, sundhedsforsikring, kantineordning og mulighed for hjemmearbejde.

Stillingen er en fuldtidsstilling på vores kontor i Kolding.

Du har mulighed for hjemmearbejde efter aftale – og som medarbejder i Softværket får du gode personaleforhold som pensionsordning, sundhedsforsikring, fantastisk kantineordning samt tilbud om massageordning.

## Interesseret?

Stillingen ønskes besat snarest muligt, hvorfor vi løbende indkalder kandidater til samtale.

Send din ansøgning med CV pr. mail til HR-chef Majbritt Lorenzen på hr@softvaerket.dk under mærket ”AI Lead”.

Vil du høre mere om stillingen, kan Teknologi- og udviklingschef Lars Lynggaard kontaktes på telefon 7632 1250.

                https://www.softvaerket.dk/nyheder/bliv-ai-lead-i-udviklingen-af-digitale-loesninger-til-forsyningsbranchen

                        Torsdag den 18. juni 2026
                        [Forsyning|FOF i skyen: Nu tager forbrugerdelen form](https://www.softvaerket.dk/nyheder/forsyningfof-i-skyen-nu-tager-forbrugerdelen-form)

                        Mandag den 15. juni 2026
                        [Tæt på 400 brugere har samlet deres Microsoft-løsninger på én sikker platform](https://www.softvaerket.dk/nyheder/taet-paa-400-brugere-har-samlet-deres-microsoft-loesninger-paa-n-sikker-platform)

                        Mandag den 15. juni 2026
                        [Nu har 250 forsyninger fået en ny hjemmesideløsning](https://www.softvaerket.dk/nyheder/nu-har-250-forsyninger-faaet-en-ny-hjemmesideloesning)

                        Tirsdag den 21. april 2026
                        [Lars Frederiksen – Softværkets ”gamle mand” – takker af.](https://www.softvaerket.dk/nyheder/lars-frederiksen-softvaerkets-gamle-mand-takker-af)
