Brugermøderne 2021 - Tak for denne gang

14. juni 2021

Brugermøderne 2021

 

Vel tilbage på vores faste pladser på kontoret i Kolding, vil vi gerne sende en hilsen til alle jer med tak for jeres deltagelse og jeres engagement i brugermøderne.

Brugermøderne er et godt forum for os, hvor vi kan præsentere jer for ny udvikling og viderebringe gode idéer til bedre udnyttelse af programmerne. Samtidig er møderne en god kanal for jeres gode inputs og idéer til programmernes fortsatte udvikling.

I år var ingen undtagelse, og i år var desuden noget særligt, fordi det er så længe siden, vi sidst har set jer. Det var en sand fornøjelse at møde jer og se jer i øjnene igen, fordi det giver os en god føling med, hvordan I går og har det derude i det ganske danske land.

Årets program bar også præg af, at det var mere end to år siden, vi havde set jer sidst: Vi havde rigtig mange nye ting, vi gerne ville fortælle jer om. Her i blandt en masse nye tips og tricks samt en gennemgang af den nye flytteguide og flytteoversigt.

Tak for nogle rigtig gode møder og på gensyn på brugermøderne i 2022, hvor vi håber at se jer alle sammen igen.