Den nye persondataforordning

18. december 2017

Den nye persondataforordning

Er stadig et brandvarmt emne, både for vores kunder og os. Det er vigtigt for os at hjælpe og vejlede vores kunder så godt som muligt. Som vi skrev i vores seneste nyhedsbrev, er der en række ting vi kan hjælpe med. 

Vi har oplevet at vores Værktøjskasse, en samling af en række skabeloner og skemaer som vi stiller gratis til rådighed til vores kunder/medlemmer, både er til gavn men også til forvirring. Og det er bestemt ikke fordi vi komplicerer tingene, men emnet er desværre ikke helt lige til.

Derfor har vi taget det til efterretning og tilbyder nu en informationsdag ude hos jer, hvor vi gennemgår værktøjskassen og I lærer at anvende den i forhold til netop jeres forsyning. 

Læs med her hvad Grenaa Varmeværk fik ud af, at bruge en hel dag i selskab med Henrik L. Pors.

Mangler I også at blive du's med begreberne i den nye persondataforordning og blive helt fortrolig med Værktøjskassen inden arbejdet for alvor begynder? Så kontakt Henrik L. Pors for mere information og ledige datoer

 

Som alle andre oplever vi frustration og spørgsmål omkring arbejdet med persondataforordningen - nu er alle medarbejdere informeret og kender til baggrunden for det arbejde, vi skal i gang med. Medarbejderne er nu fortrolige med "Værktøjskassen" og alle kender til begreberne "dataansvarlig", "databehandler", "need to have/nice to have", "GAP analyse", "it-sikkerhed" og "privatlivspolitik".

Mette Kvist Jacobsen, Grenaa Varmeværk