Vi søger en ny kollega til vores DevOps-team
Som DevOps hos os får du en nøglerolle i at udvikle og implementere vores cloud-first strategi hos næsten 400 danske forsyningsvirksomheder.
Du bliver blandt andet en del af vores store udviklingsprojekt, der flytter forsyningernes nuværende administrationsløsning til en ny løsning baseret på Microsoft Business Central.
I den forbindelse skal du være klar til at tage ansvar for design, implementering og vedligeholdelse af vores cloud-løsninger. Sammen med det øvrige DevOps-team får du til opgave at udvikle en smidig og sikker DevOps-proces, der understøtter vores udviklingsteam og sikrer stabil drift af løsningerne.
I Softværket samarbejder vi tæt om at skabe resultater for vores
kunder, som også er vores ejere. Det giver et unikt forhold til kunderne og de perfekte
rammer til at sikre, at vi kan skabe de bedste IT-løsninger til branchen.
Dine arbejdsopgaver:
- Deltage i design og implementering af Cloud-arkitekturen i Azure.
- Implementering og vedligeholdelse af CI/CD pipelines i Azure DevOps.
- Automatisering af opbygning, test og deployment af software.
- Udvikling og vedligeholdelse af Infrastructure as Code (IaC).
- Implementere overvågning samt løbende rapportere på drift og økonomien af løsninger i Azure.
- Sikre højt stabilitet og sikkerhed i Azure.
- Aktivt bidrage til prioritering af arbejdsopgaver sammen med DevOps-teamet
- Samarbejde med udviklingsteamet for at integrere DevOps-praksis i hele udviklingscyklussen.
- Fejlfinding og løsning af tekniske problemer.
Vi forestiller os, at du har:
- Erfaring med Azure DevOps, Docker, .NET etc.
- En stærk forståelse af CI/CD-principper og praksis.
- Erfaring med Infrastructure as Code-værktøjer.
- Dybt kendskab til og erfaring med Azure- og Microsoft-teknologier.
- Arbejdet med monitorings- og rapporteringsværktøjer i Cloud.
- Fremragende problemløsningsevner og en evne til at arbejde selvstændigt i et hurtigt tempo.
- Gode
kommunikations- og samarbejdsevner. Du er en teamplayer, der respekterer
og anerkender dine kollegaer.
Dit nye job:
Du bliver en del af en organisation i vækst, hvor dine kollegaer, ligesom dig, brænder for at forbedre og udvikle forsyningsbranchen ved at tilbyde markedets bedste og mest innovative IT-løsninger og services.
Stillingen er en fuldtidsstilling på vores kontor i Kolding. Du har mulighed for 2 hjemmearbejdsdage – og som medarbejder i Softværket får du gode personaleforhold som pensionsordning, sundhedsforsikring, fantastisk kantineordning samt tilbud om massageordning.
Om Softværket
Vi er en af Danmarks førende softwarevirksomheder inden for forsyningsbranchen. Siden 1985 har vi leveret innovative IT-løsninger til forsyningsselskaber, primært inden for vand og varme.
Med tæt på 400 kunder og en stærk Microsoft-baseret teknologistack er vi en stabil og udviklingsorienteret arbejdsplads.
Vi er ejet af forsyningsselskaberne selv, hvilket betyder, at der altid er fokus på at udvikle de bedst mulige løsninger for kunderne – uden kortsigtet profitstyring.
Vores kultur er præget af et fagligt stærkt miljø, stor frihed og respekt for kvalitet i alle led.
Interesseret?
Stillingen ønskes besat snarest muligt, hvorfor vi løbende indkalder kandidater til samtale. Send din ansøgning med CV pr. mail til HR-chef Majbritt Lorenzen på hr@softvaerket.dk under mærket ”DevOps”.
Vil du høre mere om stillingen, kan teamleder Allan Lendal kontaktes på telefon 7632 1250.