---
title: "Erfaren DevOps søges til Service & Operations"
description: "Vil du være med til at udvikle og implementere en af Nordeuropas største Microsoft Business Central- og Azure-installationer? Så søger Softværket lige nu en kollega til vores DevOps-team."
date: "2026-01-23"
created: "2026-01-23"
---

# Erfaren DevOps søges til Service & Operations

Vil du være med til at udvikle og implementere en af Nordeuropas største Microsoft Business Central- og Azure-installationer?

[Hjem](https://www.softvaerket.dk/)

                    [Nyheder](https://www.softvaerket.dk/nyheder)

                [Erfaren DevOps søges til Service & Operations](https://www.softvaerket.dk/nyheder/erfaren-devops-soeges-til-service-operations)

## Vi søger en ny kollega til vores DevOps-team

Som DevOps hos os får du en nøglerolle i at udvikle og implementere vores cloud-first strategi hos næsten 400 danske forsyningsvirksomheder.

Du bliver blandt andet en del af vores store udviklingsprojekt, der flytter forsyningernes nuværende administrationsløsning til en ny løsning baseret på Microsoft Business Central.

I den forbindelse skal du være klar til at tage ansvar for design, implementering og vedligeholdelse af vores cloud-løsninger. Sammen med det øvrige DevOps-team får du til opgave at udvikle en smidig og sikker DevOps-proces, der understøtter vores udviklingsteam og sikrer stabil drift af løsningerne.

I Softværket samarbejder vi tæt om at skabe resultater for vores kunder, som også er vores ejere. Det giver et unikt forhold til kunderne og de perfekte rammer til at sikre, at vi kan skabe de bedste IT-løsninger til branchen.

### Dine arbejdsopgaver:

- Deltage i design og implementering af cloud‑arkitektur og infrastruktur i Azure
- Sikre stabil drift samt løbende vedligeholdelse og optimering af Azure‑baseret infrastruktur
- Implementering og vedligeholdelse af Infrastructure as Code (IaC) i CI/CD‑pipelines med Azure DevOps, OpenTofu og Pulumi
- Implementere overvågning samt løbende rapportere på drift
- Sikre høj stabilitet og sikkerhed på tværs af Azure‑platformen og de anvendte services
- Bidrage aktivt til prioritering af arbejdsopgaver sammen med DevOps-teamet
- Samarbejde med udviklingsteamet for at integrere DevOps-praksis i hele udviklingscyklussen.
- Fejlfinding og løsning af tekniske problemer

### Vi forestiller os, at du har:

- Solid erfaring med design, drift og forståelse af Azure-infrastruktur
- Erfaring med drift og vedligeholdelse af centrale Azure services såsom App Service, Azure SQL Server, Azure Front Door, API Management og Storage Accounts
- Erfaring med monitorering, logging og rapportering ved brug af cloud‑baserede værktøjer
- Erfaring med CI/CD i Azure DevOps samt containerteknologier (Docker) og .NET‑udvikling, dog ikke et krav
- Kendskab til drift af BI‑løsninger i Azure er en fordel, men ikke et krav
- Fremragende problemløsningsevner og en evne til at arbejde selvstændigt i et hurtigt tempo.
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du er en teamplayer, der respekterer og anerkender dine kollegaer

### Dit nye job:

Du bliver en del af en organisation i vækst, hvor dine kollegaer, ligesom dig, brænder for at forbedre og udvikle forsyningsbranchen ved at tilbyde markedets bedste og mest innovative IT-løsninger og services.

Stillingen er en fuldtidsstilling på vores kontor i Kolding. Du har mulighed for 2 hjemmearbejdsdage om ugen – og som medarbejder i Softværket får du gode personaleforhold som pensionsordning, sundhedsforsikring, fantastisk kantineordning samt tilbud om massageordning.

### Om Softværket

Vi er en af Danmarks førende softwarevirksomheder inden for forsyningsbranchen. Siden 1985 har vi leveret innovative IT-løsninger til forsyningsselskaber, primært inden for vand og varme.

Med tæt på 400 kunder og en stærk Microsoft-baseret teknologistack er vi en stabil og udviklingsorienteret arbejdsplads.

Vi er ejet af forsyningsselskaberne selv, hvilket betyder, at der altid er fokus på at udvikle de bedst mulige løsninger for kunderne – uden kortsigtet profitstyring.

Vores kultur er præget af et fagligt stærkt miljø, stor frihed og respekt for kvalitet i alle led.

## Interesseret?

Stillingen ønskes besat snarest muligt, hvorfor vi løbende indkalder kandidater til samtale. Send din ansøgning med CV pr. mail til HR-chef Majbritt Lorenzen på hr@softvaerket.dk under mærket ”DevOps”.

Vil du høre mere om stillingen, kan teamleder Allan Lendal kontaktes på telefon 7632 1250.

## Seneste nyt

                https://www.softvaerket.dk/nyheder/velkommen-til-niels-og-karina

                        torsdag den 26. marts 2026
                        [Årsmøde 2026: To dage med faglighed, netværk og ny inspiration](https://www.softvaerket.dk/nyheder/aarsmoede-2026-to-dage-med-faglighed-netvaerk-og-ny-inspiration)

                        torsdag den 26. marts 2026
                        [Velkommen til de mange nye medlemmer af vores brugergrupper](https://www.softvaerket.dk/nyheder/velkommen-til-de-mange-nye-medlemmer-af-vores-brugergrupper)

                        onsdag den 11. marts 2026
                        [Forsyning|FOF i skyen: 2026 bliver den helt store bid af kagen](https://www.softvaerket.dk/nyheder/forsyningfof-i-skyen-2026-bliver-den-helt-store-bid-af-kagen)

                        onsdag den 11. marts 2026
                        [120 kunder er live – og flere funktioner i vores nye hjemmesideløsning](https://www.softvaerket.dk/nyheder/120-kunder-er-live-og-flere-funktioner-i-vores-nye-hjemmesideloesning)
