---
title: "Fundamentet er lagt - nu bygger vi Forbrugervedligeholdelsen i skyen"
description: "Med fundamentet på plads kan vi nu for alvor tage fat på de forsyningsspecifikke funktioner i Forsyning|FOF i skyen."
date: "2026-09-23"
created: "2026-09-23"
---

# Fundamentet er lagt. Nu bygger vi Forbrugervedligeholdelsen i skyen

Med fundamentet på plads kan vi nu for alvor tage fat på de forsyningsspecifikke funktioner i Forsyning|FOF i skyen.

        }

[Hjem](https://www.softvaerket.dk/)

                    [Nyheder](https://www.softvaerket.dk/nyheder)

                [Fundamentet er lagt - nu bygger vi Forbrugervedligeholdelsen i skyen](https://www.softvaerket.dk/nyheder/fundamentet-er-lagt-nu-bygger-vi-forbrugervedligeholdelsen-i-skyen)

Her får du status på udviklingen, indblik i vores kvalitetssikring – og de første tanker om udrulningen til næste år.

Udviklingen af Forsyning|FOF i skyen har stået alt andet end stille hen over sommeren.

Vi er stadig i fuld gang med at udvikle hovedparten af de forsyningsspecifikke funktioner i Microsoft Business Central – et arbejde, der fortsætter ind i det nye år.

## Udviklingen siden sidst

Installationer, forsyningssteder og målere er i mål.

Mange af de funktioner, vi nu arbejder med, bygger ovenpå de tre områder – og dermed er fundamentet lagt for de kommende måneders arbejde med Forbrugervedligeholdelsen i skyen.

I de seneste par måneder har vi desuden været i fuld gang med at få flytterfunktionen på plads og forventer at lægge sidste hånd på i efteråret.

##

                                    De store linjer - se fremskridtet

Her er, hvad vi er færdige med - og hvad vi lige nu er i gang med at udvikle i projektet.

![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/e25b77a5-d2b8-4ae7-9789-f2f7f417d29d?width=800)

![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/4141548a-dad7-422c-b7c6-91d95c7c966e?width=1920)

## Her er næste skridt

Imens arbejder vi nu på at forberede udviklingen af Byg og Dan – med breve og rapporter.

Noter og Opgavestyring kommer også i fokus frem mod det nye år, ikke mindst fordi det bliver vigtigt for sammenkoblingen mellem Forsyning|FOF i skyen og vores nye app, Forsyning|ServicePro.

Også Elektronisk Dokumenthåndtering (EDH) står højt på listen. Her har vi nu fundet den rette løsning og er godt i gang med at bygge strukturen, man finder dokumenterne i.

Se mere i projektplanen herunder.

[Åbn i fuld størrelse](https://cdn.moliri.dk/image/moliri-public/softvaerket/thumbnail?filename=Projektplan.png&amp;folderPath=Softværket%2fBilleder%2fNyheder%2fNyhedsbreve%2fSeptember&#x2B;26&amp;width=1920)

Jeg er jo så heldig at arbejde sammen med nogle mennesker, som kender forsyningernes hverdag ud og ind – og ved, hvordan de bruger Forsyning|FOF i dag. Det giver stor værdi i vores udviklingsarbejde

                Tine Mejer, Projektleder

## Erfarne kollegaer kvalitetssikrer udviklingen

Nye funktioner i Forsyning|FOF i skyen bliver løbende vurderet af erfarne kollegaer, der kender forsyningernes hverdag indgående.

Det var et af de emner, projektleder for Forsyning|FOF i skyen, Tine Mejer, satte fokus på, da hun deltog på Softværkets årsmøde for første gang for godt en måned siden.

Her præsenterede hun den seneste status i projektet og fortalte om arbejdet med at kvalitetssikre udviklingen.

- Jeg er jo så heldig at arbejde sammen med nogle mennesker, som kender forsyningernes hverdag ud og ind – og ved, hvordan de bruger Forsyning|FOF i dag. Det giver stor værdi i vores udviklingsarbejde, fordi vi altid har brugernes perspektiv med, fortæller hun og fortsætter:

- Vi samarbejder blandt andet tæt med det, der for nyligt i sjov blev døbt Skyfall-ankenævnet: Christian Klerke, Lars Lilleør og Flemming Dahl. De har alle tre været i Softværket i mange år, kender brugernes behov og er gode til at kaste et kritisk blik på det, vi udvikler.

Årsmødet gav også værdifulde input til det videre arbejde med Forsyning|FOF i skyen, fortæller Tine:

- Det var virkelig spændende og givende at få talt direkte med vores brugere på årsmødet. Der var mange gode forslag undervejs – både i salen og over middagen. Dem tager jeg med ind i det videre arbejde med projektet.

## Tidsplan for udviklingen

Den resterende del af projektet er delt op i tre etaper: Udvikling, pilotudrulning og den endelige udrulning. Her er planen for de tre etaper.

Q3 2026 - Q2 2027: UdviklingQ3 2027 - Q4 2027: PilotudrulningQ1 2028 - 2029: Bred udrulning

## Q3 2026 - Q2 2027: Udvikling

Vi udvikler de resterende funktioner i skyen.

## Q3 2026 - Q2 2027: Udvikling

Vi udvikler de resterende funktioner i skyen.

                                Luk

## Q3 2027 - Q4 2027: Pilotudrulning

Forsyning|FOF i skyen Fase 2 udrulles til de første pilotkunder - forsyninger, der administreres internt i Softværket.

## Q3 2027 - Q4 2027: Pilotudrulning

Forsyning|FOF i skyen Fase 2 udrulles til de første pilotkunder - forsyninger, der administreres internt i Softværket.

                                Luk

## Q1 2028 - 2029: Bred udrulning

Forsyning|FOF i skyen udrulles bredt til alle kunder. Den nærmere planlægning af udrulningen er netop igangsat.

## Q1 2028 - 2029: Bred udrulning

Forsyning|FOF i skyen udrulles bredt til alle kunder. Den nærmere planlægning af udrulningen er netop igangsat.

                                Luk

## Har du input til udviklingen?

Vi vil enormt gerne høre fra dig, hvis du har ønsker, spørgsmål eller forslag til udviklingen af Forsyning|FOF i skyen.

Tag fat i en af repræsentanterne fra vores brugergruppe, hvis du har input – de er dit talerør ind til os.

[Du finder brugergruppen her.](https://www.softvaerket.dk/softvaerket/brugergrupper#guideforsyningfof-ff09e02f-c63a-4e74-b19e-d4d416156ec2)

![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/22296304-512f-4925-445c-08ddd313db30?width=1920)

## Planlægningen er i gang

Fra 3. kvartal i 2027 begynder udrulningen af Fase 2 i Forsyning|FOF i skyen.

Vi starter med de forsyninger, vi selv administrerer med Forsyning|Admin. De vil fungere som piloter på løsningen, da vi lettere kan styre udrulningsprocessen internt, mens vi opbygger en masse værdifulde erfaringer.

De erfaringer bliver afgørende for den brede udrulning til alle kunder, som efter planen starter i begyndelsen af 2028 – og fortsætter ind i 2029.

Og for at gøre det til en god oplevelse for alle kunder, er vi allerede gået i gang med at planlægge hele forløbet – med udgangspunkt i de erfaringer, vi gjorde os i udrulningen af Fase 1.

Målet er at sikre, at udrulningen af Fase 2 bliver så enkel og forudsigelig som muligt for både brugere og forsyninger.

                https://www.softvaerket.dk/nyheder/fundamentet-er-lagt-nu-bygger-vi-forbrugervedligeholdelsen-i-skyen

                        Tirsdag den 22. september 2026
                        [Ny app: Planlæg, udfør og dokumenter jeres serviceopgaver](https://www.softvaerket.dk/nyheder/ny-app-planlaeg-udfoer-og-dokumenter-jeres-serviceopgaver)

                        Tirsdag den 22. september 2026
                        [Nye funktioner, ny guide og gratis webinarer i Forsyning|Web](https://www.softvaerket.dk/nyheder/nye-funktioner-ny-guide-og-gratis-webinarer-i-forsyningweb)

                        Tirsdag den 8. september 2026
                        [Tak for et godt årsmøde - se billeder og præsentationer fra dagene](https://www.softvaerket.dk/nyheder/tak-for-et-godt-aarsmoede-se-billeder-og-praesentationer-fra-dagene)

                        Fredag den 28. august 2026
                        [Generalforsamlingens behandling af forslag og valg til bestyrelse](https://www.softvaerket.dk/nyheder/generalforsamlingens-behandling-af-forslag-og-valg-til-bestyrelse-2)
