---
title: "Her er de seneste nye funktioner i Forsyning|GIS"
description: "Få overblik over alle de nye funktioner og muligheder, vi har lanceret i både Forsyning|GIS Web og Desktop."
date: "2026-02-03"
created: "2026-01-30"
---

# Her er de seneste nye funktioner i Forsyning|GIS

Få overblik over alle de nye funktioner og muligheder, vi har lanceret i både Forsyning|GIS Web og Desktop.

[Hjem](https://www.softvaerket.dk/)

                    [Nyheder](https://www.softvaerket.dk/nyheder)

                [Her er de seneste nye funktioner i Forsyning|GIS](https://www.softvaerket.dk/nyheder/her-er-de-seneste-nye-funktioner-i-forsyninggis)

Interessepolygoner, alarmtrådsvisning, asset management – og et nyt look i Forsyning|GIS Web. Det er bare nogle af de nye funktioner, der er landet i Forsyning|GIS på det seneste.  Vi giver dig overblikket over alt det, vi har lanceret i både vores Web- og Desktop-løsning.

## Se og rediger jeres interessepolygon i Forsyning|GIS

Hvis Softværket er tjenesteyder for jer på LER.dk, kan vi nu vise jeres interessepolygon fra LER.dk direkte i Forsyning|GIS WEB.

Det betyder, at I nu let kan se, hvis jeres ledningsnet går ud over interessepolygonen – så I kan sikre, at graveaktører altid får besked, hvis de vil grave i et område, hvor I har ledninger i jorden.

I kan helt selv redigere og vedligeholde interessepolygonen i Forsyning|GIS Web. Polygonen opdateres dog ikke automatisk i LER.dk – men vi hjælper jer hellere end gerne med at uploade den.

![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/679f2941-4603-473f-4da1-08de5d98c772?width=800)

![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/e2b4dc7e-9b75-4a7e-2f39-08dd3bbf3c26?width=1920)

## Skal vi indberette jeres graveskader?

Har I registreret graveskader for 2025 i Forsyning|GIS Web, indberetter vi dem til LER for jer.

Graveskaderne skal være registreret senest 15. februar for at komme med.

Har I ikke haft nogen graveskader, kan vi desværre ikke hjælpe med indberetningen, da det kræver, at I tilgår LER.dk med MitID Erhverv.

## Alarmtrådsvisning

Det har længe været et ønske at kunne vise alarmtrådssammenhænge i Forsyning|GIS. Og vi er nu i fuld gang med at udvikle lag, der kan vise dem i både Desktop og Web.

Lagene vil tage udgangspunkt i den eksisterende ledningsregistrering og jeres alarmkredse. Derfor vil vi allerede nu opfordre til at gøre brug af alarmkredskataloget og tilknytte ledningerne deres alarmkreds, når I ledningsregistrerer i Desktop. Hvis I har Desktop, kan I selv oprette og navngive de alarmkredse, der er i jeres ledningsnet.

Når en ledning er tilknyttet en alarmkreds, vil vi lave offset-linjer, som derefter kan tilpasses, så de viser sammenhængen for alarmtrådene inde i rørene. Det gælder for både enkeltrør, twinrør og Alarm\_ekstralinjer (alarmkabler). Vi opfordrer derfor til, at I registrerer Alarm\_ekstralinjer med AlarmkredsID, så de også kan komme med.

Foruden offset-linjerne, som viser alarmtrådssammenhænge, får I også adgang til mere simple visninger af alarmkredse i både Forsyning|GIS Desktop og Web. Disse lag/visninger vil gøre det nemmere for jer at se, hvilke ledninger I har tilknyttet de forskellige alarmkredse.

![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/8fc986ed-a722-4577-4f49-08de5d98c772?width=800)

## Forsyning|GIS Web har fået nyt look

Er du logget ind i Forsyning|GIS Web for nylig, har du nok opdaget, at det ser lidt anderledes ud, end det plejer.

Vi har nemlig opdateret web-løsningen med et nyt design og farvetema. Det giver løsningen et mere moderne look – men med samme brugervenlighed og menustruktur, som du kender.

Dog finder du nu WebDigit-menuen i højre side af skærmen. Det betyder, at du stadig kan se temastyringen, når du for eksempel bruger skitselaget.

### Automatisk kortskifte ved udfald

Med det nye udseende kan Forsyning|GIS Web automatisk skifte til det næste aktive baggrundskort i tilfælde af udfald fra kortudbyder.

Det betyder, at baggrundskortet selv skifter til f.eks. luftfoto, når sagsbehandlerkortet er offline.

*Bemærk, at det nye design endnu ikke er lanceret for vandkunder.*

## Se det nye design

**Klik for at se billedet i fuld størrelse**

![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/3f39606c-66b3-4b16-4da0-08de5d98c772?width=800)

## Én menu til Asset management

Vi har samlet alle temaer, der er relevante i renoveringsprojekter, i det nye menupunkt, Asset management.

I den forbindelse er en række lag blevet enten flyttet eller oprettet i den nye menu.

*Bemærk, at asset management-menuen endnu ikke er lanceret for vandkunder.*

![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/827703a9-b6c7-43ca-4d9f-08de5d98c772?width=800)

## Nyt i menuen

###

                                    Flyttet fra Fjernvarme/Vand

- Ledningers alder
- Ledningers årstal
- Knuders alder
- Knuders årstal

###

                                    Kun flyttet for varme: Forlægningstype/rørtype

Flyttet fra Ledninger – Detaljeret under ”Fjernvarme” og omdøbt.

Viser om ledningen er twinrør, enkeltrør eller betonkanal.

###

                                    Ny visning: Samlingstyper/Samlingskomponenter

En udvidelse af komponentregistret for samlinger, som viser alle de knuder der er registreret med en samlingskomponent og enkelte oplysninger om komponenten.

###

                                    Ny visning (Kun for varme): Alarm Ja/Nej

Viser om ledningen er registret med eller uden alarm ud fra feltet ”Alarm” i Desktop eller hvis ledningen er tilknyttet en alarmkreds.

![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/8da4adae-8296-44e2-4d9b-08de5d98c772?width=800)

## Splitte lag ud

I kan nu splitte lag ud baseret på deres styles. Det betyder, at I gennem temastyringen kan tænde og slukke enkelte signaturer i et tema.

På den måde får I endnu flere muligheder for en brugertilpasset og dynamisk visning af jeres ledningsnet.

##

                                    Følgende temaer er valgt til at kunne splittes ud

- Ledninger – Overblik
- Brud og graveskader
- Lednings alder
- Knuders alder
- Forlægningstype
- Alarm Ja/Nej
- Opvarmningsform
- Opvarmningsmiddel
- Ejerskab
- Funktionsniveau
- Driftsstatus
