---
title: "Nu har 250 forsyninger fået en ny hjemmesideløsning"
description: "Med alle 250 hjemmesidekunder konverteret til en ny platform, moliri, sætter vi nu fokus på at sætte de sidste live og yde den bedst mulige support. Imens fortsætter udviklingen af nye funktioner i løsningen."
date: "2026-06-15"
created: "2026-06-15"
---

# Nu har 250 forsyninger fået en ny hjemmesideløsning

Alle vores 250 hjemmesidekunder er nu konverteret til en ny platform, moliri.

        }

[Hjem](https://www.softvaerket.dk/)

                    [Nyheder](https://www.softvaerket.dk/nyheder)

                [Nu har 250 forsyninger fået en ny hjemmesideløsning](https://www.softvaerket.dk/nyheder/nu-har-250-forsyninger-faaet-en-ny-hjemmesideloesning)

 Vi giver dig seneste nyt om udrulningen af vores nye hjemmesideløsning og overblik over de seneste nye funktioner i moliri.

## Den sidste hjemmeside er konverteret, og det sidste kursus er afholdt.

Dermed kan vi nu binde en sløjfe på det projekt, som på lidt over et år har konverteret alle vores 250 hjemmesidekunder – og en håndfuld nye – til den nye platform, moliri.

Lige nu er godt 170 kunders nye hjemmesider live. Og i de kommende par måneder sætter vi fuld fokus på at få de sidste med.

Alt imens sidder vi klar i supporten, hvor den nye løsning naturligt nok giver et ekstra pres, mens mange lige skal lære den at kende.

## Manual på vej

Rigtig mange brugere er allerede godt i gang med moliri – men vi ved også, at en del kun arbejder på deres hjemmeside et par gange om måneden. Og så kan det være svært at få arbejdsgangene ind på rygraden.

Derfor har mange efterspurgt en manual. Det er et ønske, vi gerne vil opfylde, og med alle konverteringerne bag os har vi nu langt bedre tid til at få udarbejdet den.

I mellemtiden findes der allerede flere gode ressourcer, du kan trække på, hvis du har brug for hjælp i moliri.

- **[Moliri Academy](https://academy.moliri.dk/ "Moliri Academy")** samler guides til de fleste processer i løsningen – og giver med Designbibliotektet overblik over de mange forskellige designtyper, og hvordan du opretter dem.
- [**Velkommen til moliri**](https://www.softvaerket.dk/MOLIRIPAGE/0db2ba45-8955-4f61-a929-893847707b07 "Velkommen til moliri") er vores introside med de vigtigste begrebsforklaringer, svar på ofte stillede spørgsmål og endnu flere brugbare ressourcer såsom vores ikonbank.

## Her er de nyeste funktioner

Moliri er en platform i konstant udvikling. Det betyder, at der hver måned lander nye funktioner, som forbedrer både din brugeroplevelse – og dine kunders oplevelse med hjemmesiden.

### Ny og forbedret Dynamisk indholdsopbygger

Dynamisk indholdsopbygger er den nok mest anvendte indholdstype på vores kunders hjemmeside, da den kan indeholde alt fra tekst til knapper og billeder.

Her er de vigtigste ændringer:

## Gemmer automatisk

Den Dynamiske indholdsopbygger gemmer nu automatisk dine ændringer – både når du opretter og redigerer sektioner.

Nu kan du derfor nøjes med at bruge "Gem ændringer"-knappen eller genvejen CTRL + S.

## Forbedret brugervenlighed

I den Dynamiske indholdsopbygger kan du nu:

- Markere og slette flere sektioner på én gang
- Se beskrivelse og ikon til hver sektionstype
- Let oprette nye sektioner

## Vis globalt indhold

En ny sektionstype, Globalt indhold, giver dig mulighed for at indsætte allerede eksisterende indhold på din side.

Har du for eksempel tidslinjer, FAQ’er, billedbannere – eller noget helt andet – som skal bruges på flere sider, behøver du altså kun oprette dem én gang, da du med Globalt indhold kan indsætte dem på flere sider.

## Flere nye funktioner

###

                                    AI-funktioner er på vej i moliri

I den kommende tid arbejdes der intenst på at lancere en række AI-drevne funktioner i moliri. Efter planen vil du kunne udnytte AI direkte i løsningen til alt fra tekstforfatning til sidedesign og indholdsoprettelse.

Vi tester mulighederne løbende og holder dig opdateret, efterhånden som nye funktioner lander.

###

                                    Ikke nyt - men smart: Link til alle filer i en mappe

Vil du gøre det lettere for dig selv at vedligeholde din hjemmeside, kan du med fordel tage indholdstypen ’Link til mapper’ i brug. Den lader dig pege på en bestemt mappe i mediearkivet og vise alle filer i den.

På den måde kan du nøjes med at uploade alt fra årsregnskaber til takstblade og referater i mediearkivet – så vises de automatisk på din hjemmeside.

Og som noget nyt kan du manuelt styre, hvilken rækkefølge filerne vises i.

![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/27832fcb-60f8-4740-6435-08de63216b11?width=1920)

## Udnyt muligheden for opfølgende undervisning

Har du svært ved at komme godt i gang med din nye hjemmesideløsning?

Så husk, at der i kursuspakken medfølger op til tre timers opfølgende undervisning på Teams. I vælger selv, hvor mange der skal deltage – og hvad vi skal gennemgå. Vi optager også gerne undervisningen, så I kan gense den senere.

Undervisningstimerne skal benyttes sammenlagt. Skriv til os på hjemmesider@softvaerket.dk eller via vores Supportsystem for at aftale et tidspunkt for undervisningen.

[Skriv til os](mailto:hjemmesider@softvaerket.dk)

## Er din side ikke live endnu?

Nu hvor alle hjemmesider er konverteret, anbefaler vi de sidste at komme live hurtigst muligt.

Når du er live, slipper du for at vedligeholde to sider og kan hurtigt bruge den viden, du har fra undervisningen.

Vi vil gerne hjælpe dig godt i gang med din nye hjemmeside. Har vi ikke hørt fra dig siden konverteringen, kontakter vi dig derfor snart med henblik på at aftale en dato.

I de fleste tilfælde kan vi sætte din side live fra dag til dag. Og den er sjældent nede i mere end et kvarter.

## Få en gratis gennemgang af din hjemmeside

Vi vil gerne hjælpe dig med at gøre din hjemmeside endnu mere brugervenlig gennem de mange nye muligheder, du har fået i moliri.

Derfor tilbyder vi at gennemgå din hjemmeside gratis og komme med forslag til optimeringer, der kan gøre en stor forskel for brugervenligheden, uden det kræver det helt store arbejde fra vores eller din side.

## Skal vi holde din hjemmeside opdateret?

Har I svært ved at finde tid i hverdagen til at vedligeholde jeres hjemmeside?

Eller kniber det bare med at komme godt i gang med moliri?

Så tilbyder vi med en Webmasteraftale at holde jeres hjemmeside opdateret for et fast, lavt månedligt beløb.

                https://www.softvaerket.dk/nyheder/taet-paa-400-brugere-har-samlet-deres-microsoft-loesninger-paa-n-sikker-platform

                        Mandag den 15. juni 2026
                        [Nu har 250 forsyninger fået en ny hjemmesideløsning](https://www.softvaerket.dk/nyheder/nu-har-250-forsyninger-faaet-en-ny-hjemmesideloesning)

                        Tirsdag den 21. april 2026
                        [Lars Frederiksen – Softværkets ”gamle mand” – takker af.](https://www.softvaerket.dk/nyheder/lars-frederiksen-softvaerkets-gamle-mand-takker-af)

                        Torsdag den 16. april 2026
                        [Velkommen til Niels og Karina](https://www.softvaerket.dk/nyheder/velkommen-til-niels-og-karina)

                        Torsdag den 26. marts 2026
                        [Årsmøde 2026: To dage med faglighed, netværk og ny inspiration](https://www.softvaerket.dk/nyheder/aarsmoede-2026-to-dage-med-faglighed-netvaerk-og-ny-inspiration)
