Regnskabskonsulent søges

1. november 2021

Regnskabskonsulent

Vil du være en del af et dynamisk, fagligt og serviceminded konsulentteam, der brænder for at hjælpe og udvikle vores forsyningskunder?


Vi søger en initiativrig og selvstændig person til vores konsulent- & supportafdeling, der brænder for at levere den allerbedste service til vores forsyningskunder. Du skal have en solid regnskabsmæssig forståelse og stor interesse for – og generel indsigt i - IT-systemer.


Vi varetager alle opgaver inden for support, konsulentopgaver, undervisning, administration af varme- og vandværker og deltager aktivt i udviklingen af vores brancheløsninger til forsyningssektoren. Disse omfatter bl.a. et komplet ERP-system til finans og forbrugerafregning, et business intelligence system, der skaber overblik og indsigter i forsyningsvirksomheders mange data samt app-løsninger målrettet private forbrugere og forsyningsvirksomhedernes tekniske personale.


Vores konsulent- & supportafdeling består udover dig af 11 dedikerede og fagligt stærke kollegaer.


Din profil


- Du har en regnskabsmæssig uddannelse med stor indsigt og interesse i IT-systemer eller du har en IT-uddannelse suppleret med solid regnskabsmæssig forståelse
- Du har stor erfaring med bogføring og regnskab
- Du har kendskab til IT på superbrugerniveau
- Kendskab til Business Central er en fordel, men ikke et krav
- Kendskab til BI-løsninger er en fordel, men ikke et krav
- Du har meget gerne erfaring fra lignende stilling - Du er struktureret, har overblik, kan holde fokus og følge opgaverne til dørs
- Du kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag


Dine opgaver


- Rådgivning, vejledning og support til brugere
- Konsulentopgaver – som udføres både hos os selv og hos kunden
- Deltagelse i videreudviklingen af vores IT-brancheløsninger
- Undervisning af slutbrugere
- Vedligeholdelse og udarbejdelse af dokumentation
- Ad hoc-opgaver


Du vil i startfasen gennemgå et oplæringsforløb i brugen af vores løsninger.


Bliv en del af Softværket
Du bliver en del af en spændende organisation, hvor dine kollegaer, ligesom dig, brænder for at forbedre og udvikle forsyningsbranchen ved at tilbyde markedets bedste og mest innovative IT-løsninger og services. Hertil kommer gode ansættelsesforhold og et positivt arbejdsmiljø, hvor fokus er på kunder, kollegialt samarbejde og god balance mellem arbejds- og privatliv.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med frihed og ansvar samt mulighed for at arbejde hjemme. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Aflønning i henhold til kvalifikationer. Derudover tilbydes en god pensionsordning, sundhedsforsikring, massageordning og en attraktiv kantineordning.


Ansøgningen med CV sendes pr. mail til HR-chef Majbritt Lorenzen, ml@softvaerket.dk, senest den 21. november 2021, mærket ”Konsulent”.

Såfremt du ønsker at fremsende ansøgningen sikkert, kan det ske via vores hjemmeside. Emnefeltet skal da være udfyldt med ml@softvaerket.dk Samtaler afholdes løbende.

Jobstart vil være 1. februar 2022.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Konsulent- og supportchef Peter A. Carstensen på tlf. 7632 1250 eller mail pac@softvaerket.dk.

DOWNLOAD
Regnskabskonsulent 2021 Version 2