---
title: "Tæt på 400 brugere har samlet deres Microsoft-løsninger på én sikker platform"
description: "Udrulningen af vores nye Microsoft 365-løsning nærmer sig afslutningen. Tæt på 400 brugere er allerede med – og snart følger resten på en sikker og let tilgængelig platform."
date: "2026-06-15"
created: "2026-06-15"
---

# Nu har tæt på 400 brugere samlet deres Microsoft-løsninger på én sikker platform

Udrulningen af vores nye Microsoft 365-løsning nærmer sig afslutningen. Tæt på 400 brugere er allerede med – og snart følger resten på en sikker platform med overvågning, beskyttelse og nem adgang i hverdagen.

        }

[Hjem](https://www.softvaerket.dk/)

                    [Nyheder](https://www.softvaerket.dk/nyheder)

                [Tæt på 400 brugere har samlet deres Microsoft-løsninger på én sikker platform](https://www.softvaerket.dk/nyheder/taet-paa-400-brugere-har-samlet-deres-microsoft-loesninger-paa-n-sikker-platform)

Udrulningen af vores nye Microsoft 365-løsning nærmer sig afslutningen.

I de seneste måneder har udrulningen af Microsoft 365 & Cloud-sikkerhed stået alt andet end stille.

Næsten alle brugere er nu på M365. Samtidig er vi godt i gang med at sætte nye kunder i drift.

Tilsammen betyder det, at knap 400 brugere er på M365 mens de sidste godt 100 – primært nye kunder – kommer på i løbet af sommeren.

Når det er på plads, vil omkring 500 brugere have let og sikker adgang til alle deres Microsoft-løsninger.

## Microsoft 365 er ikke hele pakken

Kompromisløs sikkerhed, fri support og overvågning er en del af løsningen, når I har jeres Microsoft 365 hos os.

For selvom Outlook, Word, Excel, PowerPoint og Teams er afgørende værktøjer i hverdagen, er det mindst lige så vigtigt, at de er beskyttet.

Det gælder især for forsyningsselskaber, som i stigende grad er mål for cybertrusler.

Ved hjælp af intelligent data- og adgangskontrol holder vi derfor et vågent øje med jeres løsninger, mens vi tjekker hver bruger og enhed, der forsøger at tilgå dem.

Vi skaber med andre ord en sikker ’boble’, så I er beskyttet mod cyberangreb. Og har I brug for hjælp, sidder vi altid klar ved telefonen.

Alt det er en del af pakken.

![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/bae8fb2a-2c98-4e68-4472-08ddd313db30?width=1920)

## Design og administrer jeres mailsignaturer

Som noget nyt i vores M365-løsning har alle kunder snart adgang til signaturløsningen, Xink.

I Xink kan I let designe og administrere forsyningens mailsignaturer – og rulle dem ud til alle medarbejdere i Outlook.

Det sikrer et ensartet udtryk i jeres mails, uden I skal bruge tid på opsætning for den enkelte medarbejder.
Samtidig kan I arbejde med kampagner og tilpasse signaturer til forskellige medarbejdere eller formål.

I forbindelse med udrulningen af Xink tilbyder vi at opsætte vi en standardsignatur til alle kunder i M365-løsningen. I kan også let selv designe jeres egen – eller få vores hjælp til det.

Kontakt os, hvis I vil i gang med at bruge Xink.

## Få de nyeste AI-værktøjer med en Copilot-licens

Microsofts AI-tjeneste, Copilot, udvikler sig med lynets hast.

Og vil I udnytte de mange muligheder for at spare tid på manuelle arbejdsgange – og i stedet bruge tiden på at skabe værdi for jeres kunder, kan det godt betale sig at vælge licens-versionen frem for den gratis.

En Copilot-licens giver jer mulighed for at oprette AI-agenter – selvstændige løsninger, der kan automatisere og effektivisere en række af jeres daglige opgaver.

Samtidig får I Copilot integreret direkte i alle jeres Microsoft-løsninger, så I blot ved at chatte kan oprette mails, regneark og præsentationer.

Copilot arbejder med jeres egne data inden for Microsofts sikre rammer, så svarene bliver mere relevante og målrettet jeres forsyning.

Og så får I ikke mindst altid adgang til de nyeste AI-modeller – som giver bedre svar og færre begrænsninger i brugen.

## Uden Microsoft 365 & Cloud-sikkerhed er du selv ansvarlig for sikkerheden

Har I valgt ikke at samle dine løsninger hos os med Microsoft 365 & Cloud-sikkerhed, skal I være opmærksomme på, at vi ikke kan tage driftsansvaret og stille sikkerhedsgaranti for jeres Microsoft-løsninger.

Det gælder også for jeres Forsyning|FOF i skyen, da løsningen beskyttes og drives fra den sikkerhedsplatform, der følger med Microsoft 365 & Cloud-sikkerhed – og ikke lokalt hos os, som det er tilfældet med Forsyning|FOF Classic.

Ræk endelig ud til jeres kontaktperson, hvis I har spørgsmål i forbindelse med overgangen til løsningen.

                https://www.softvaerket.dk/nyheder/taet-paa-400-brugere-har-samlet-deres-microsoft-loesninger-paa-n-sikker-platform

                        Mandag den 15. juni 2026
                        [Nu har 250 forsyninger fået en ny hjemmesideløsning](https://www.softvaerket.dk/nyheder/nu-har-250-forsyninger-faaet-en-ny-hjemmesideloesning)

                        Tirsdag den 21. april 2026
                        [Lars Frederiksen – Softværkets ”gamle mand” – takker af.](https://www.softvaerket.dk/nyheder/lars-frederiksen-softvaerkets-gamle-mand-takker-af)

                        Torsdag den 16. april 2026
                        [Velkommen til Niels og Karina](https://www.softvaerket.dk/nyheder/velkommen-til-niels-og-karina)

                        Torsdag den 26. marts 2026
                        [Årsmøde 2026: To dage med faglighed, netværk og ny inspiration](https://www.softvaerket.dk/nyheder/aarsmoede-2026-to-dage-med-faglighed-netvaerk-og-ny-inspiration)
