---
title: "Valg til brugergrupper afholdes 24. marts"
description: "Vi afholder valg til brugergrupperne for Forsyning|FOF, E|Forsyning, BI og WEB den 24. marts. Mød kandidaterne og find ud af, hvordan du gør din stemme gældende."
date: "2026-03-10"
created: "2026-03-10"
---

# Valg til brugergrupper afholdes 24. marts

Vi afholder valg til brugergrupperne for Forsyning|FOF, E|Forsyning, BI og WEB den 24. marts. Mød kandidaterne og find ud af, hvordan du gør din stemme gældende.

[Hjem](https://www.softvaerket.dk/)

                    [Nyheder](https://www.softvaerket.dk/nyheder)

                [Valg til brugergrupper afholdes 24. marts](https://www.softvaerket.dk/nyheder/valg-til-brugergrupper-afholdes-24-marts)

Nu kan du vælge, hvem der skal være med til at præge udviklingen af vores løsninger, når vi afholder valg til brugergrupperne den 24. marts. Se kandidaterne her - og find ud af, hvordan du gør din stemme gældende.

## Din stemme er vigtig, når vi lige om lidt skal vælge nye medlemmer af vores brugergrupper.

Da opstillingen til vores årlige brugergruppevalg udløb den 27. februar stod det klart, at der særligt i år er en enorm interesse for at præge udviklingen af vores løsninger.

Vi har nemlig haft rekordmange interesserede kandidater - og det betyder, at vi inden længe afholder kampvalg til hele fire brugergrupper:

- **Forsyning|FOF**
- **E|Forsyning**
- **Forsyning|WEB**
- **Forsyning|BI**

### Valget afholdes digitalt via Teams tirsdag den 24. marts kl. 12.30.

Invitationen til valget er sendt til jeres hovedmail. Har I ikke modtaget den eller ønsker I at få tilsendt et link, bedes I kontakte [Lise Rasmussen](mailto:lra@softvaerket.dk "Lise Rasmussen") senest mandag den 23. marts kl. 12.

Hvert selskab (abonnementskunde) tildeles én stemme pr. valg til en brugergruppe, men alle kunder er velkomne til at overvære valgseancen.

Valgene foregår efter følgende tidsplan:

**12.30-13.00**
ForsyninglBI

**13.15-13.45**
ForsyninglWEB

**14.00-14.45**
ForsyninglFOF og ElForsyning (to brugergrupper)

                            [Tilmeld dig valget her](https://forms.office.com/pages/responsepage.aspx?id=950zeP5VKUuc6xPjZMHJ_LVWqCe5n-xGh7vWoEVNCuBUQTJISUJCUTYyS0tWVU5aQUdTQk5MMk85RS4u&amp;route=shorturl)

## Om brugergrupperne

Brugergrupperne består af repræsentanter for de daglige brugere af vores løsninger. Deres rolle er at rådgive os om, hvordan vores produkter bedst understøtter brugernes behov og arbejdsgange – og sikre, at løsningerne fortsat udvikler sig i en retning, der giver værdi i praksis.

En vigtig opgave er at hjælpe med at prioritere behov og ønsker, og grupperne fungerer også som sparringspartnere ved større ændringer eller nye moduler. Samtidig fungerer de som talerør for brugerne over for Softværket.

## Mød kandidaterne

## Forsyning|FOF - 2 pladser på valg

###

                                    Louise Nørgaard

#### ![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/96663179-789b-47ab-6540-08de7b199fc1?width=300)

#### Bogholder, Vestervig Fjernvarme/Vandværk

Jeg er 43 år gammel, uddannet revisor og arbejder på Vestervig fjernvarme og Vestervig vandværk, i det sydlige Thy.

Vi har ca. 650 forbrugere i hvert selskab, og jeg arbejder der 2 dage i ugen, så et par små værker. Siden jeg blev ansat i nov. 2014 (små 12 år siden) har jeg siddet med alt i FOF og BC, dvs. alt lige fra målerskifte, opkrævninger, flyttere i FOF, til kreditor, betalinger og finans i BC. Dette gælder for begge selskaber.

I foråret 2023 var jeg testpilot på BC, og var med til at forme den undervisning I fik, da I kom over på BC. Jeg genopstiller til brugergruppen, fordi

- jeg fortsat ønsker at være med til at bidrage til udviklingen af BC
- jeg ønsker, at Softværket forstår vigtigheden af at få gennemtestet det nye system (resten af det som mangler at komme fra FOF til BC), inden vi brugere af det, skal over på det, og bruge det i en allerede presset hverdag, herunder også, at der er manualer klar til brug, inden vi konverteres.
- jeg mener det er meget vigtigt, at også små værker, med oftest kun en halvtids kontormedarbejder nogle få timer, eller få dage, også bliver hørt og ikke overhørt.

Desuden vil jeg også gerne tage kampen med jer brugere af FOF og BC overfor Softværket, små som store værker, så de ting, der ikke fungerer hos jer, bliver hørt hos Softværket, og ikke lagt i glemmekassen.

###

                                    Niels P. Winthereig

#### ![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/af6dac6b-bc85-448e-6527-08de7b199fc1?width=300)

#### Driftsleder, Skals Kraftvarmeværk

Jeg arbejder som driftsleder ved Skals Kraftvarmeværk, hvor jeg – ud over den daglige drift – har det fulde ansvar for administrationen. Det omfatter blandt andet forbrugerregnskaber, finansielle opgaver, fakturering, afgifter, moms og øvrige administrative processer.

Jeg stiller op til brugergruppen, fordi jeg gerne vil bidrage aktivt til udviklingen af det nye system, vi står overfor at skulle implementere.

Med syv års erfaring i det nuværende system har jeg et solidt kendskab til både styrker og udfordringer, og jeg ser frem til at bringe den erfaring i spil, så vi sammen kan sikre en løsning, der fungerer optimalt i praksis.

###

                                    Ivan Sørvald Skibby

#### ![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/95114b46-e4be-4aa4-6523-08de7b199fc1?width=300)

#### Debitorafdelingen, Fjernvarme Horsens

Jeg er 42 år gammel, gift og har to små børn på 3 og 7 år. Jeg bor i Taulov, og til daglig arbejder jeg hos Fjernvarme Horsens i debitorafdelingen.

Jeg blev ansat den 1. april 2025 i debitorafdelingen, hvor jeg arbejder med kundekontakt – både forbrugere, der ringer ind, og eksterne samarbejdspartnere, som ønsker kontakt med andre i huset. Derudover arbejder jeg med flytninger, herunder registrering og oprettelse, rykning for manglende betalinger samt udbetaling af tilgodehavender.

Jeg står for rykkeproceduren omkring rateopkrævningerne, mens selve dannelsen af raterne bliver min opgave næste gang. Jeg arbejder også med fakturering til kunder, der ønsker at få fjernvarme.
I selve FOF arbejder jeg blandt andet med oprettelse af nye adresser, ændring af vejnavne, dannelse af rapporter, måleroprettelser m.m. Derudover laver jeg bankafstemning i BC og er i gang med at lære det nye system at kende.

Årsagen til, at jeg er motiveret for at være en del af brugergruppen, er, at jeg det seneste halve år har haft kontakt med Softværket og dermed fået større indsigt i systemet samt de områder, hvor vi har kunnet effektivisere processerne i debitorafdelingen. Det har resulteret i bedre arbejdsgange i afdelingen, og jeg synes, det kunne være spændende at kunne præge den fremadrettede udvikling af systemet, så vi som brugere får indflydelse og samtidig opnår endnu større indsigt i funktionerne.

###

                                    Henrik Åris Rasmussen

#### ![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/10833b32-0d77-4495-652c-08de7b199fc1?width=350)

#### Økonomiansvarlig, Middelfart Fjernvarme

Jeg har brugt FOF i skyen siden september 2024, og som daglig bruger af Forsyning|FOF har jeg stor interesse i, at værktøjerne understøtter vores arbejdsprocesser så effektivt som muligt.

Da vi arbejder med systemet i hverdagen, har jeg et godt blik for, hvor der er potentiale for optimering samt behov for nye funktioner.

Jeg håber at få muligheden for at præge den videre udvikling af Forsyning FOF.

## E|Forsyning - 3 pladser på valg

###

                                    Anne-Mette Fig

#### ![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/94625722-9797-4585-652d-08de7b199fc1?width=300)

#### Administrationsansvarlig, Middelfart Fjernvarme

Jeg er ansat hos Middelfart Fjernvarme, hvor jeg har arbejdet siden 2019 som administrationsansvarlig. Mit arbejdsliv har dog i stort set hele min karriere været beskæftiget med fjernvarme. Inden min ansættelse hos Middelfart Fjernvarme var jeg ansat hos Ejby Fjernvarme i 24 år, hvilket har givet mig en solid og bred erfaring inden for området.

Jeg ønsker at stille op til brugergruppen omkring E|Forsyning, da jeg har en stor faglig interesse i området og gerne vil bidrage aktivt med min viden og erfaring.

Jeg har arbejdet på både et mindre og et større fjernvarmeværk. På det mindre værk havde jeg berøring med alle funktioner – fra drift og administration til kundekontakt – hvilket har givet mig en bred forståelse for hele værdikæden. I dag er jeg ansat på et større værk med mere specialiserede administrative funktioner, hvilket har givet mig indsigt i både detaljen og kompleksiteten i arbejdsgangene.

Jeg brænder for den fortsatte udvikling af E|Forsyning og ser et stort potentiale i at gøre løsningerne endnu mere brugervenlige og intuitive. Det er vigtigt for mig, at kunderne får en god og tryg oplevelse ved brug af de digitale løsninger, samtidig med at systemerne understøtter en effektiv drift og god kommunikation – både internt og eksternt.

Derudover ønsker jeg at bidrage til, at appen udvikles yderligere på den tekniske side, så den i endnu højere grad understøtter de medarbejdere, der arbejder ude i marken.

Jeg har arbejdet med løsninger inden for området i en lang årrække gennem mit arbejde i branchen og har dermed et indgående kendskab til arbejdsgange og behov – både historisk og i den nuværende digitale udvikling.

Jeg stiller derfor meget gerne min erfaring og praktiske indsigt til rådighed i brugergruppen.

###

                                    Henrik Vilsbøll Juul

#### ![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/6e4c46e9-0c1d-4a01-652b-08de7b199fc1?width=350)

#### Servicetekniker, Haderslev Fjernvarme

Til daglig arbejder jeg i Team Forsyning ved Haderslev Fjernvarme, hvor jeg blandt andet rådgiver vores kunder både telefonisk og ved besøg hjemme hos kunderne. I mit daglige arbejde benytter jeg E|Forsyning til at kontrollere forbrugsoplysninger, returtemperaturer, energiforbrug m.m., så jeg bedst muligt kan vejlede kunderne. Jeg gennemgår de dokumenter, som kunderne modtager, hjælper dem med at forstå deres forbrug og kommer med eventuelle forslag – blandt andet baseret på de forbrugsdata, jeg kan se i E|Forsyning.

Min motivation for at stille op til brugergruppen er et ønske om at være med til at gøre E|Forsyning endnu mere brugervenlig og effektiv – både for medarbejdere som mig, der anvender løsningen hver dag, og for vores kunder. Jeg har arbejdet med E|Forsyning siden min start hos Haderslev Fjernvarme i 2021 og har derfor et godt overblik over både de funktioner, der fungerer rigtig godt, og de områder, hvor mindre forbedringer eller justeringer kan gøre en reel forskel i praksis.

Som daglig bruger af E|Forsyning oplever man både styrkerne og de områder, hvor der er potentiale for optimering. Jeg anvender systemet flere gange dagligt – både på kontoret og ude hos kunderne.

Jeg søger ind i brugergruppen for E|Forsyning, fordi jeg ser konkrete muligheder for forbedringer, der kan lette arbejdsgange og styrke brugeroplevelsen. Jeg vil gerne bidrage med mine erfaringer fra hverdagen, stille spørgsmål, komme med forslag og samtidig lære af andre brugere, der står med lignende udfordringer. Jeg ser det som en mulighed for at påvirke udviklingen i en positiv retning og være med til at sikre, at løsningen fortsat udvikler sig i samspil med behovene i forsyningsbranchen.

###

                                    Rikke Winther

#### ![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/f7f814ef-6cf4-4a5a-6526-08de7b199fc1?width=400)

#### Administrationsmedarbejder, Hinnerup Fjernvarme

Jeg opstiller til brugergruppen for E|Forsyning, fordi jeg ønsker at bidrage aktivt til udvikling af løsninger, der styrker kundeoplevelsen og skaber mere effektive arbejdsgange. Det er vigtigt for mig, at E|Forsyning fortsat udvikler sig i en retning, der gør hverdagen lettere for både forbrugere og os i administrationen.

Jeg er ansat som administrationsmedarbejder hos Hinnerup Fjernvarme, et AMBA med 5.400 forbrugere, hvor jeg har ansvaret for forbrugerdelen. I mit daglige arbejde håndterer jeg kundehenvendelser både via telefon og mail og anvender derfor E|Forsyning som et centralt arbejdsredskab. Den tætte daglige kontakt med systemet giver mig et indblik i, hvor der ligger et betydeligt udviklingspotentiale.

Med en uddannelsesmæssig baggrund som optiker og handelsøkonom med speciale i kunderejsen har jeg gennem hele min karriere haft fokus på at omsætte komplekse problemstillinger til enkle, brugervenlige løsninger. Mine 25 års erfaring inden for kundeservice både fysisk, telefonisk og digitalt, har givet mig en solid forståelse for værdien af tydelig kommunikation, servicekvalitet og velfungerende processer.

Jeg ønsker at bringe denne erfaring i spil i brugergruppen og bidrage med et stærkt fokus på kunderejsen, så vi i fællesskab kan tilbyde vores forbrugere et opdateret system, samt lette arbejdsgangen til gavn for medarbejderne på værkerne.

###

                                    Anne Branderup

#### ![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/bcde41b7-a085-4cf3-6528-08de7b199fc1?width=350)

#### Chefkonsulent, Kommunikation og Compliance, Sønderborg Varme

**Om mig**

Jeg kommer fra Sønderborg Varme, hvor jeg er chefkonsulent med ansvar for kommunikation og compliance. I min dagligdag arbejder jeg i krydsfeltet mellem forretning, brugere og digitale systemer. Jeg har ansvar for sammenhængen mellem E‑Forsyning, ForsyningWEB, arbejdsgange og den forbrugervendte kommunikation – herunder selvbetjening, forbrugsdata, kundeoplevelse og lovgivningsmæssige krav.

Mit arbejde består i at sikre, at vores digitale løsninger fungerer i praksis, skaber værdi for organisationen og samtidig er forståelige og brugbare for vores forbrugere.

Med min uddannelsesmæssige baggrund fra IT‑Universitetet har jeg et solidt user‑experience‑fundament, som gør mig i stand til at fungere som et kvalificeret bindeled mellem tekniske løsninger og den forbrugervendte front‑end. Jeg kan omsætte brugerperspektivet til konkrete tekniske løsninger og samtidig sikre, at de tekniske muligheder formidles og implementeres på en måde, der skaber reel værdi for brugerne.

**Motivation og erfaring**

Jeg stiller op til brugergrupperne i Softværket, fordi jeg gerne vil bidrage med et stærkt bruger‑ og forretningsperspektiv i udviklingen af E‑Forsyning og ForsyningWEB.

Jeg arbejder dagligt i begge systemer og har praktisk erfaring med:

- opsætning og anvendelse af forbrugsdata og kundekommunikation
- sammenhæng mellem backend‑processer og frontend‑brugeroplevelse
- lovkrav, herunder energioplysningsbekendtgørelsen, og deres digitale implementering
- optimering af arbejdsgange på tværs af kundecenter, drift og administration

Derudover sidder jeg i Dansk Fjernvarmes Kundeforum, hvor vi arbejder med udvikling af kunde‑ og forbrugervendte løsninger i branchen. Jeg ser derfor brugergrupperne som et vigtigt forum for videndeling, kvalificeret prioritering og fælles udvikling på tværs af forsyninger.

**Anvendelse af løsningerne**

Sønderborg Varme har anvendt E‑Forsyning og ForsyningWEB i flere år. Løsningerne er centrale i vores forbrugervendte aktiviteter og spiller tæt sammen med vores øvrige kommunikationskanaler, herunder hjemmeside, nyhedsbreve, SMS‑ og mailudsendelser samt sociale medier.

Vi anvender systemerne aktivt til at formidle forbrugsoplysninger, selvbetjeningsmuligheder og øvrige serviceinformationer til forbrugerne samt til at sikre, at data, budskaber og brugeroplevelse hænger sammen på tværs af platforme.

Mit fokus er derfor ikke kun systemanvendelsen isoleret set, men samspillet mellem system, kommunikation og den samlede kundeoplevelse.

###

                                    Kasper Neve

#### ![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/72173af2-4c4c-4463-6529-08de7b199fc1?width=300)

#### Maskinmester, Aars Fjernvarme

Oplever du også IT-løsninger, der ikke helt passer til virkeligheden i en fjernvarmeforsyning?
 Systemer der fungerer på papiret – men kræver for mange omveje i hverdagen?

Så håber jeg, du vil overveje at stemme på mig.

Jeg er maskinmester og IT-superbruger hos Aars Fjernvarme, hvor jeg har arbejdet i mere end 10 år. I den periode har vi udviklet Aars Fjernvarme  fra en mere traditionel drift til en moderne organisation med tæt sammenhæng mellem drift og administration

I min hverdag fungerer jeg som bindeled mellem ledelse, administration og drift, og jeg har ansvaret for vores IT- og OT-løsninger. Jeg arbejder dagligt med at få systemer og data til at spille sammen i praksis – så arbejdsgange bliver enklere, mere effektive og giver værdi for hele organisationen.

Jeg brænder for at gøre IT-løsninger mere brugbare for dem, der faktisk skal arbejde i dem hver dag. Derfor vil jeg i brugergruppen arbejde for, at eForsyning fortsat udvikles med fokus på **praktisk anvendelighed, stærkere integrationer og bedre sammenhæng mellem systemer**.

Jeg har arbejdet med eForsyning i mere end 5 år og anvender det som bindeled mellem administration og driften.

Hvis du også ønsker systemer, der er udviklet til virkeligheden - håber jeg på din stemme.

## Forsyning|WEB - 1 plads på valg

###

                                    Kristina Jessing

#### ![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/41478846-b1f9-4b5c-6524-08de7b199fc1?width=300)

#### Governance- og IT-specialist, Haderslev Fjernvarme

Jeg kommer fra Haderslev Fjernvarme, hvor jeg siden min ansættelse har haft det primære ansvar for vores hjemmeside. Jeg arbejder med design, løbende vedligeholdelse, oprettelse af nyheder samt generelle indholdsrettelser og har derigennem en bred berøringsflade med vores digitale kommunikation.

Jeg er selvlært i platformen, men har fra min kandidatuddannelse et solidt fundament inden for IT og web, herunder digital kommunikation på tværs af platforme samt grundlæggende IT‑sikkerhed.

Jeg har arbejdet med Moliri siden min ansættelse for cirka fire måneder siden og har dermed opnået et indgående kendskab til løsningen i praksis. I mit daglige arbejde har jeg tæt kontakt med forskellige typer brugere, hvilket giver mig et godt indblik i deres ønsker, behov og de udfordringer, de møder. Jeg oplever Moliri som en platform med mange stærke funktioner, men ser også et tydeligt potentiale for at gøre den endnu mere brugervenlig og effektiv – både for os, der arbejder administrativt med den, og for de forbrugere, der anvender hjemmesiden.

Min motivation for at stille op til brugergruppen i Softværket er at bringe disse erfaringer og perspektiver i spil og bidrage konstruktivt til den videre udvikling og prioritering af løsningen, så den skaber størst mulig værdi for alle parter.

###

                                    Anne Branderup

#### ![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/bcde41b7-a085-4cf3-6528-08de7b199fc1?width=350)

#### Chefkonsulent, Kommunikation og Compliance, Sønderborg Varme

**Om mig**

Jeg kommer fra Sønderborg Varme, hvor jeg er chefkonsulent med ansvar for kommunikation og compliance. I min dagligdag arbejder jeg i krydsfeltet mellem forretning, brugere og digitale systemer. Jeg har ansvar for sammenhængen mellem E‑Forsyning, ForsyningWEB, arbejdsgange og den forbrugervendte kommunikation – herunder selvbetjening, forbrugsdata, kundeoplevelse og lovgivningsmæssige krav.

Mit arbejde består i at sikre, at vores digitale løsninger fungerer i praksis, skaber værdi for organisationen og samtidig er forståelige og brugbare for vores forbrugere.

Med min uddannelsesmæssige baggrund fra IT‑Universitetet har jeg et solidt user‑experience‑fundament, som gør mig i stand til at fungere som et kvalificeret bindeled mellem tekniske løsninger og den forbrugervendte front‑end. Jeg kan omsætte brugerperspektivet til konkrete tekniske løsninger og samtidig sikre, at de tekniske muligheder formidles og implementeres på en måde, der skaber reel værdi for brugerne.

**Motivation og erfaring**

Jeg stiller op til brugergrupperne i Softværket, fordi jeg gerne vil bidrage med et stærkt bruger‑ og forretningsperspektiv i udviklingen af E‑Forsyning og ForsyningWEB.

Jeg arbejder dagligt i begge systemer og har praktisk erfaring med:

- opsætning og anvendelse af forbrugsdata og kundekommunikation
- sammenhæng mellem backend‑processer og frontend‑brugeroplevelse
- lovkrav, herunder energioplysningsbekendtgørelsen, og deres digitale implementering
- optimering af arbejdsgange på tværs af kundecenter, drift og administration

Derudover sidder jeg i Dansk Fjernvarmes Kundeforum, hvor vi arbejder med udvikling af kunde‑ og forbrugervendte løsninger i branchen. Jeg ser derfor brugergrupperne som et vigtigt forum for videndeling, kvalificeret prioritering og fælles udvikling på tværs af forsyninger.

**Anvendelse af løsningerne**

Sønderborg Varme har anvendt E‑Forsyning og ForsyningWEB i flere år. Løsningerne er centrale i vores forbrugervendte aktiviteter og spiller tæt sammen med vores øvrige kommunikationskanaler, herunder hjemmeside, nyhedsbreve, SMS‑ og mailudsendelser samt sociale medier.

Vi anvender systemerne aktivt til at formidle forbrugsoplysninger, selvbetjeningsmuligheder og øvrige serviceinformationer til forbrugerne samt til at sikre, at data, budskaber og brugeroplevelse hænger sammen på tværs af platforme.

Mit fokus er derfor ikke kun systemanvendelsen isoleret set, men samspillet mellem system, kommunikation og den samlede kundeoplevelse.

## Forsyning|BI - 2 pladser på valg

###

                                    Anne Marie Petersen

#### ![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/44dae768-874c-4ba3-652a-08de7b199fc1?width=300)

#### Controller og Kreditorbogholder, Haderslev Fjernvarme

Jeg arbejder aktivt med BI‑rapportering, herunder Softværkets standardrapporter samt tilpassede rapporter. Jeg bidrager løbende med input til forbedringer af fælles interesse og har generelt fokus på strømlining og brugervenlige løsninger.

Både bestyrelsen, ledelsen og de enkelte teams i Haderslev Fjernvarme har ønsker til, hvad BI skal kunne vise. Det er min opgave at sikre, at de rigtige data bliver tilgængelige og præsenteret på en anvendelig måde.

Jeg har arbejdet hos Haderslev Fjernvarme i 15 måneder. Tidligere har jeg arbejdet på revisionskontor og som controller uden for forsyningsbranchen, hvor jeg har anvendt min cand.merc.aud.-uddannelse. I dag arbejder jeg primært i Business Central, men har også god forståelse for FOF Classic. Jeg har en stor interesse i digitalisering og rapportering.

Jeg ønsker at være en aktiv deltager i BI‑brugergruppen og bidrage med praktisk erfaring og engagement i vidensdeling – herunder hvordan man kan skabe øget interesse for og værdi af BI‑rapportering.

###

                                    Bo Holt Andreassen

#### ![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/5736547c-2a26-4519-653f-08de7b199fc1?width=300)

#### Direktør, Hadsund Fjernvarme

Jeg er til daglig direktør hos Hadsund Fjernvarme, hvor jeg har været ansat i 20 år – først som driftsleder og de seneste 17 år som daglig leder.

Min motivation for at stille op til brugergruppen er, at jeg brænder for udvikling af løsninger, der skaber reel værdi for brugerne, samtidig med at de sparer tid og gør hverdagen lettere. Jeg synes, at BI på fornem vis formår at gøre komplekse data overskuelige og præsentable, og det vil jeg gerne være med til at videreudvikle. Mit mål er, at data bliver endnu mere tilgængelige for både medarbejdere og bestyrelsen på værket.

Jeg har selv anvendt løsningen siden den første gang blev lanceret af Softværket og har en særlig forkærlighed for bestyrelsesrapporten, som efter min mening giver stor indsigt og høj værdi i arbejdet hos Hadsund Fjernvarme.

###

                                    Palle Sørensen

#### ![](https://www.softvaerket.dk/i/MOLIRIMEDIA/2204e75a-a5c8-4557-6525-08de7b199fc1?width=300)

#### Driftsleder, Bogense Forsyningsselskab

Jeg er ansat som driftsleder hos Bogense Forsyningsselskab, som udover fjernvarmeproduktion også driver et vandværk, der forsyner samme område som fjernvarmen.

Da jeg er øverste leder, spænder mit daglige arbejde bredt og omfatter blandt andet driftsplanlægning, driftsregnskab og almindelig administration samt praktisk hjælp i produktionen.

Til at hjælpe mig har jeg tre driftsassistenter og to medarbejdere på kontoret.

Vi har haft Softværkets BI‑løsning siden september 2022.

Jeg synes, det er vigtigt at kunne anvende systemet fuldt ud, så man kan gøre hverdagen mere overskuelig og nem for sig selv, samtidig med at man får et godt redskab til at kunne præsentere et klart og brugbart overblik for bestyrelsen.

For mit vedkommende er det også vigtigt, at man kan integrere både vandværk og varmeværk i samme system.

## Om valget

**Man vælges til brugergruppen for en 2-årig periode og kan genvælges indtil fire gange.**

Hver kunde tildeles én stemme, og der kan ikke afgives stemme i henhold til en fuldmagt.

Softværket leder valghandlingen og træffer den endelige afgørelse vedrørende alle spørgsmål i forbindelse med valgets gennemførelse.
