Skip til hoved indholdet Support Support

Velkommen til Andrea

I starten af maj kunne vi endelig byde velkommen til vores nye kollega i Konsulent- og supportgruppen, Andrea Kjelgaard Bech. Hun skal styrke vores administrationsservice, som vi har sat øget fokus på.

Gennem et par måneder har vi ledt efter en ny kollega til at styrke vores administrationsservice.

Og nu har vi så fundet den helt rigtige: Andrea Kjelgaard Bech.

Andrea er 29 år og har både erfaring som bogholder og revisor. Hun kommer oprindeligt fra Bornholm, hvor hun også er udlært bogholder fra tre af øens store hoteller. Hun har desuden været hotelleder i Sønderborg, hvor hun er bosat i dag.

De seneste fire år har Andrea været ansat som revisor hos Beierholm i Haderslev, hvor hun blandt andet har stiftet en smule kendskab med kunder i forsyningsbranchen.

Nu var tiden dog inde til et sporskifte – og derfor kan vi fremadrettet få glæde af Andreas brede erfaring i vores administrationsservice. Selv ser hun frem til at komme i gang, fortæller hun:

- Jeg ser meget frem til at kombinere de to ting, jeg virkelig er god til: Tal og mennesker. Jeg går meget op i at have en god relation med kunden, så den der kombination af kontornusseri – og at nogen ringer ind med en udfordring, jeg kan hjælpe med. Det glæder jeg mig til, siger hun og fortsætter:

- Og så er jeg allerede blevet meget positivt overrasket over, hvor lang anciennitet mange her i Softværket. Det viser jo virkelig, at her er et godt sted at være.

I sin fritid nyder Andrea at synge i kor og være sammen med sin kæreste – og så er hun engageret i ungdomserhvervsnetværket Junior Chamber International, hvor hun er næstformand i Sønderborg.

Velkommen til, Andrea!

Tilmeld nyhedsbrev

Følg med

Merkurvej 7
6000 Kolding
CVR: 26 22 40 20
EAN: 5790 001266011

Telefon: 7632 1250
info@softvaerket.dk

Links