---
title: "Velkommen til Jakob"
description: "Vores nye Business Central-udvikler, Jakob Heisterberg Jensen, får en vigtig rolle i udviklingen af Forsyning|FOF i skyen."
date: "2025-08-14"
created: "2025-08-14"
---

# Velkommen til Jakob

Vores nye Business Central-udvikler, Jakob Heisterberg Jensen, får en vigtig rolle i udviklingen af Forsyning|FOF i skyen.

[Hjem](https://www.softvaerket.dk/)

                    [Nyheder](https://www.softvaerket.dk/nyheder)

                [Velkommen til Jakob](https://www.softvaerket.dk/nyheder/velkommen-til-jakob)

## Jakob ser frem til at udvikle en brancheløsning

Der var nok
lidt mere sommerstemning end sædvanligt på kontoret, da vores nye kollega,
Jakob Heisterberg Jensen, startede i Teknologi- og Udviklingsafdelingen i
første uge af august.

Nu er de
fleste af os efterhånden landet oven på sommerferien – mens Jakob stadig er i
fuld gang med introduktionerne til Softværket.

Når han er
igennem dem, ser vi frem til, at han for alvor kan få fingrene ned i vores
store udviklingsprojekt, som skal flytte Forsyning|FOF op i skyen. Jakob har
nemlig en masse kompetencer, vi uden tvivl får glæde af i projektet.

Jakob er 35
år og blev uddannet datamatiker i 2016. I de sidste ni år har han arbejdet som
Navision- og Business Central-udvikler i to forskellige konsulenthuse. Men nu
er han klar til at arbejde med en mere fast gruppe af kunder, fortæller han:

- Min opgave
som en del af udviklingsteamet bliver jo at bidrage til det store
udviklingsarbejde, vi er i gang med på fase 2 af Forsyning|FOF i skyen. Det er
en meget specialiseret brancheløsning, som jeg ser frem til at være med til at
udvikle til vores kunder, siger han og tilføjer:

- Og så
bliver det da spændende at få lidt mere indblik i, hvordan varmeværker og
vandværker egentlig fungerer.

Privat er
Jakob bosat i et lille byhus i Vejen med hustruen Kamilla og deres to små børn.
Sammen nyder de at tage på længere rejser rundt i verden og glæder sig til at
tage børnene med. Derudover foregår en del af Jakobs fritid også bag pc’en –
krydret med blandt andet håndbold og løb.
