Velkommen til Viggo

3. januar 2023

Velkommen til Viggo

Vi starter det nye år ud med et nyt ansigt. Vores udviklingsteam blev nemlig officielt udvidet den 2. januar, da vores nye udvikler Viggo Lysdahl havde første arbejdsdag.

Viggo er 28 år og bor i Vejle sammen med sin kæreste. I sin fritid nyder han at spille brætspil og computer – og så har han en stor interesse for IT og udvikling generelt, fortæller han. Viggo er uddannet datamatiker og har erfaring som elektronikingeniør.

Og vigtigst af alt, har han to års arbejdserfaring med Microsoft Business Central i ERP-branchen. Den erfaring er vi glade for at få med på holdet – og Viggos vigtigste opgave bliver da også at bidrage til udviklingen af det nye Forsyning|FOF, som netop bliver baseret på Microsoft Business Central.

Det er en opgave, han ser frem til og er spændt på. At Viggo kommer til at være med til at bygge et nyt system op fra bunden og kan videregive sin viden i processen, er nemlig noget, der motiverer ham.

Velkommen til Viggo!