To dage med fokus på din hverdag
Softværkets Årsmøde 2025 bliver to dage spækket med ny viden, spændende indlæg og tips, du kan bruge i hverdagen på din forsyning.
I år har vi planlagt et bredt program fyldt med fagligt indhold. Vi har selvfølgelig fokus på udviklingen af Forsyning|FOF i skyen – men også på, hvad overgangen til Microsofts løsninger, og de mange fordele, der følger med, betyder for dig i fremtiden.
Du kan blandt andet høre om vores planer for at integrere AI i vores løsninger og support, automatisering af fakturaflows, og hvordan vi sikrer din forsynings data med Microsoft 365.
Du får også mulighed for at komme med dit input med workshops i enten vores tekniker- eller administrative spor. Og så er vi er klar med spændende indlæg om den nye GIS-rapport i Forsyning|BI og vores helt nye hjemmesideplatform.
Sidst men ikke mindst har årsmødet som altid fokus på vidensdeling, socialt samvær og netværk med dine kollegaer i branchen.
Og som noget helt særligt i år skal vi selvfølgelig også fejre Softværkets 40-års jubilæum sammen med alle vores kunder.
Vi glæder os til at se dig!
Det praktiske: Tid, sted og pris
Tidspunkt
Mandag den 25. august til tirsdag den 26. august
Sted
Hotel Legoland, Åstvej 10, 7190 Billund
Pris
5.975 kroner eks. moms, inklusiv overnatning og forplejning.
Tilmelding
Senest den 17. juli – via link til kursus i supportsystemet. Ved afbud efter 8. august faktureres den fulde pris for årsmødet.
Få en forsmag på indlæggene
Se det fulde program længere nede.
Forsyning|FOF i skyen: Et blik på fremtiden
Få indsigt i den sidste fase af vores store udviklingsprojekt, der skal bringe Forsyning|FOF op i skyen.
Vi demonstrerer en række af de seneste funktioner i skyen, vi har udviklet i løbet af året.
Vælg dit spor
Uanset om du sidder i administrationen – eller i en mere teknisk præget rolle – er der noget at komme efter på årsmødet. En del af programmet er nemlig delt op i spor.
Administrationsspor: For dig, der sidder i forsyningens administration, har vi forberedt et program fyldt med indlæg, workshops og brugbare tips. Alt sammen med udgangspunkt i din hverdag på forsyningen.
Forsyning|GIS- / teknikerspor: For dig, der arbejder med ledningsregistrering eller bare har en teknisk interesse, er vores GIS-afdeling klar på årsmødet med alt det nyeste om vores løsninger til ledningsregistrering
Sådan integrerer vi AI i din forsynings hverdag
Med Copilot som en integreret del af en lang række af vores løsninger, bliver AI-funktioner en del af hverdagen på din forsyning – og ikke mindst i vores support.
Vi giver dig indblik i de mange fordele, det giver dig som kunde – og hvordan du selv bliver klar til at udnytte de nye muligheder.
Vær med til at fejre Softværkets jubilæum
I år kan vi fejre, at vi gennem de sidste 40 år har leveret IT-løsninger til forsyningsbranchen. Og som vores ejere har det i alle årene været vores kunder, der er drivkraften bag udviklingen.
Nogle af jer har været med nærmest siden begyndelsen. Andre er først lige kommet til. Uanset hvad, kunne vi aldrig være blevet ved med at udvikle branchens IT-løsninger igennem så mange år uden jer.
Vi markerer milepælen på vores årsmøde – og vi håber, at mange af jer har lyst til at fejre den sammen med os.
Program - Dag 1
Hotel Legoland disker op med en lækker og let morgenmad.
Vi byder velkommen til Årsmøde 2025.
Få indsigt i sidste fase af vores store udviklingsprojekt, der skal bringe Forsyning|FOF op i skyen. Vi demonstrerer en række af de seneste funktioner i skyen, vi har udviklet i løbet af året.
Med Copilot som en integreret del af en lang række af vores løsninger, bliver AI-funktioner en del af hverdagen på din forsyning – og ikke mindst i vores support. Vi giver dig indblik i de mange fordele, det giver dig som kunde – og hvordan du selv bliver klar til at udnytte de nye muligheder.
For dig, der arbejder med ledningsregistrering eller bare har en teknisk interesse, er vores GIS-afdeling klar på årsmødet med alt det nyeste om vores løsninger til ledningsregistrering.
Du får blandt andet tips og tricks til, hvordan du udnytter skitselag og registrerer graveskader – mens vi giver dig en opdatering på vores arbejde med at udvikle alarmtrådsvisning, nye grundkort og udsplitning af lag.
For dig, der sidder i forsyningens administration, har vi forberedt et program fyldt med indlæg, workshops og brugbare tips. Alt sammen med udgangspunkt i din hverdag på forsyningen.
Vi skyder programmet for sporet i gang med et indlæg om vores nye hjemmesideløsning - og et indblik i, hvorfor og hvordan vi skifter platform.
Herefter stiller vi skarpt på E|Forsyning med først et teknisk og senere et forbrugerrettet udgangspunkt. Deltagerne bliver inddelt i grupper, som får mulighed for at komme med input og ønsker til løsningens fremtid.
Til sidst runder vi af med at sætte fokus på to af de opgaver, rigtig mange af vores kunder løser i Forsyning|FOF: Årskørsel og flyttere.
I pausen kan du få en snak med os på en af vores mange stande.
Vi giver dig indblik i, hvordan vi sikrer din forsynings løsninger med de såkaldte Zero Trust-principper i Microsoft 365
Hvordan dælen lykkes man med at skabe en karriere som topleder, når man engang har været Biker Jens? Gennem anekdoter og masser af humor tager Jens Romundstad dig igennem en perlerække af højst usædvanlige episoder, der endte med alt andet end ”den lige vej”. Og undervejs får du masser af inspiration til, hvordan du selv bliver bedre til at udnytte de chancer, der opstår.
Vi har glædet os til at fejre vores 40 års jubilæum med alle vores kunder - og derfor synes vi bestemt ikke, du skal gå glip af hverken aftenens underholdning eller den efterfølgende fest.
Program - dag 2
Vi samler op på alle de mange gode input, vi har fået fra workshops til begge af årsmødet to spor.
Med en ny GIS-rapport i vores Business Intelligence-løsning får du nye muligheder for at dykke ned i og analysere på data om dit ledningsnet. Se rapporten i aktion og bliv klogere på, hvordan du kan skabe værdi med forsyningens ledningsdata.
I pausen kan du få en snak med os på en af vores mange stande.
Med Forsyning|FOF i skyen kan vi levere en integreret og langt smartere måde at håndtere alle din forsynings fakturaer på. Få en forsmag på Document Capture og alle de måder, du kan spare tid i administrationen med løsningen.
Siden lanceringen af vores nye supportsystem i starten af året har vi gjort os en række erfaringer med, hvordan vi kan forbedre din oplevelse som kunde. Vores konsulent- og supportafdeling giver dig en overflyvning over, hvor vi ser de største muligheder lige nu.
Vi kaster også blikket på vores fremtidige udbud af kurser og webinarer – med fokus på, hvordan vi fortsat sikrer, at du er klædt på til din hverdag på forsyningen.
Vi giver en kort introduktion til vores bruger- og ERFA-grupper og indblik i, hvorfor de er vigtige for vores arbejde i Softværket.
Du får det forkromede overblik over det kommende års planlagte udviklinger - i grove træk.
Tilmeld dig Årsmøde 2025
Og få masser af ny viden om og inspiration til, hvordan du letter din hverdag på forsyningen.