220.000 forbrugere er på E|Forsyning hver måned

11. oktober 2022

220.000 forbrugere er på E|Forsyning hver måned

Stigende energipriser og nye krav til udsendelse af forbrugsoplysninger har gjort det mere relevant end nogensinde at tilbyde fjernvarmekunder et forbrugsoverblik. Det afspejler sig da også i antallet af månedlige brugere af E|Forsyning, som er steget til hele 220.000.

Godt 100.000 flere logins om måneden sammenlignet med sidste år.

Det er status for Softværkets løsning, E|Forsyning, som hjælper forbrugere til at holde øje med deres varmeforbrug.

Og den markante stigning viser om noget, at de store usikkerheder, mange forbrugere i øjeblikket oplever i forbindelse med fjernvarmepriser, har gjort det mere relevant end nogensinde, at man som privatperson kan følge med i sit forbrug.

Henrik Svith, som er kommunikationsmedarbejder i Fjernvarme Horsens, er da heller ikke i tvivl om, at det store fokus på energipriser har øget E|Forsynings popularitet blandt forsyningens forbrugere.

Det kan jeg se af de mange mails og opkald, vi modtager. Mange flere end sædvanligt er fra kunder, som gerne vil have hjælp til at komme ind på E|Forsyning. Det tager jeg som et tegn på, at flere er begyndt at bruge det, forklarer han og fortsætter:

Der er selvfølgelig spidsbelastningsperioder, for eksempel når årsopgørelsen bliver sendt ud. Det er lige præcis i den slags situationer, at kunderne gerne vil ind på E|Forsyning. Men nu vil mange flere end tidligere gerne ind jævnligt og holde øje med deres varmeforbrug.

Jo højere varmeprisen er, jo mere kan man som forbruger potentielt spare på at sænke sit forbrug. Det hjælper E|Forsyning med at give det forkromede overblik over. Og lige nu er der altså endnu mere at spare end tidligere, hvis man bruger appen aktivt.

 

Giver tryghed for forbrugeren

Selv hvis man har en god varmeinstallation og dermed et mindre sparepotentiale, er der stadig en vigtig værdi i at kunne følge med i sit forbrug. Det fortæller Niels Bækby, som er fjernvarmekunde hos Skive Fjernvarme og tjekker E|Forsyning et par gange om måneden.

Det giver mig en tryghed at vide, at mit forbrug ikke stikker af. Derfor holder jeg øje med mit forbrug i forhold til budgettet og følger med i, om mit returløb er, som det skal være. Og hvis der ingen problemer er, behøver jeg ikke tænke på det, forklarer han og fortsætter:

På et tidspunkt var der ingen varme i huset, og jeg gik derfor ind på appen for at tjekke min returtemperatur. Den var som den plejer, og derfor vidste jeg, at det ikke var min installation, den var gal med, siger Niels Bækby, der beskriver E|Forsyning som en brugervenlig app.

 

Lev nemt op til oplysningskrav

Stigningen i antallet af logins viser ikke bare noget om den øgede interesse i fjernvarmens pris. Den er også et udtryk for de øgede krav til forbrugeroplysning. Fra den 1. januar 2022 blev det nemlig pålagt fjernvarmeselskaber at udsende oplysninger om kundens forbrug månedligt i fyringssæsonen fra oktober til april.

Den proces kan være enormt administrationstung, men det er egentlig helt enkelt, når man bruger E|Forsyning. Man sender nemlig bare en besked ud til kunden hver måned, hvor der henvises til E|Forsyning så de selv kan tjekke deres forbrug. Og det er noget, man har nydt godt af i Sønderborg Varme, fortæller Økonomichef, Margit Kohls Poltan:

Vi sender beskeder om forbrug ud syv gange om året. Og her giver E|Forsyning den fordel, at forbrugerne hver især kan følge med i deres forbrug. Vi vil virkelig gerne guide dem til, at de selv har et ansvar i at følge med – og det er nemt med appen. Når de ringer og spørger ind til deres forbrug og styringstabellen, henviser vi derfor altid til E|Forsyning, siger hun.