FOF i skyen: Prøveflyvningen kastede vigtige erfaringer af sig

16. maj 2023

FOF i skyen: Prøveflyvningen kastede vigtige erfaringer af sig

I udrulningen af Forsyning|FOF i skyen til de første brugere har vi konstateret nogle udfordringer, som desværre påvirkede brugeroplevelsen. Efter en kort pause med fejlrettelser og forbedringer er vi nu klar til så småt at genoptage udrulningen.

Forsyning|FOF i skyen er rullet ud til de fire første pilotbrugere. Og prøveflyvningen af løsningen har allerede nu kastet vigtige erfaringer af sig.

I slutningen af april måtte vi nemlig konstatere, at de første pilotbrugere mødte nogle udfordringer ved løsningen, som påvirkede deres oplevelse af overgangen til skyen.

Selvom der ikke var tale om kritiske fejl, er vores fokus som altid på at sikre den gode kundeoplevelse. Derfor valgte vi at stoppe op og sætte udrulningen på pause for at rette og udbedre de fejl, vores pilotbrugere mødte.

Vores udviklere har siden arbejdet intenst på at gøre Forsyning|FOF i skyen klar til, at vi kan fortsætte udrulningen med en forbedret kundeoplevelse for de første brugere, der kommer på.

Udviklerne er nu nået så langt, at vi så småt kan genoptage udrulningsplanerne – dog med en lille forskydelse i tidsplanen.

I de kommende uger vil de første af vores værksadministrationskunder rulles på løsningen, mens det andet hold af pilotbrugere venter efter sommerferien. Herefter kan vi påbegynde det første store rul af brugere.

Vi er kede af, at vi har været nødt til at udskyde udrulningen – men til gengæld er vi glade for at se, at vi med hjælp fra pilotbrugerne allerede har været i stand til at forbedre brugeroplevelsen af Forsyning|FOF i skyen.