Mød os på Dansk Fjernvarmes landsmøde

11. oktober 2022

Mød os på Dansk Fjernvarmes landsmøde

Vi står som altid klar på Dansk Fjernvarmes landsmøde den 27. og 28. oktober. Og som noget nyt i år, er hele Fjernvarmens Hus samlet på ét sted.

Traditionen tro står Softværket igen i år klar med et træfpunkt på Dansk Fjernvarmes landsmøde den 27. og 28. oktober, hvor alle kunder, samarbejdspartnere og interesserede kan få en god snak med os om vores løsninger.

Noget nyt i år er til gengæld, at hele Fjernvarmens Hus – Softværket, Dansk Fjernvarme, DFP og Fjernvarmens Informationsfond – er samlet i samme område til landsmødet.

I Fjernvarmens Hus er vi alle tætte samarbejdspartnere, og det ønsker vi at understrege med et fællesområde, hvor du som deltager får et indblik i, hvordan vi både hver for sig og i fællesskab kan understøtte dit fjernvarmeselskab.

Det fælles fokus for alle træfpunkter hos Fjernvarmens Hus bliver fjernvarmeudrulning, konverteringer og den grønne omstilling – præcis ligesom det også er Landsmødets overordnede tema.

I Softværket har vi i øjeblikket stor fokus på at understøtte branchen i netop konverteringsprojekter, og derfor har vi udviklet en række funktioner i vores løsninger, som hjælper dig igennem hele konverteringsprocessen.

Dem kan du høre mere om på vores træfpunkt.

 

Du finder Softværket og hele Fjernvarmens Hus i lokalet ”Pjerrot”, som ligger i Harbour Tower.

Vi ses på landsmødet!