Vi opgraderer din hjemmesideløsning

29. januar 2024

Vi opgraderer din hjemmesideløsning

Din hjemmesideløsning får snart en teknisk overhaling, når vi opgraderer Umbraco. Vi giver dig her et overblik over, hvad du kan forvente af opgraderingen.

Snart bliver alt det tekniske bag din hjemmesideløsning fornyet og fremtidssikret.

Vi er nemlig i fuld gang med at opgradere Umbraco, som er systemet bag løsningen, og forventer at udrulle opgraderingen i løbet af første kvartal i 2024.

Kort sagt er vi nødt til at opgradere nu, fordi den nuværende version er ved at være forældet. Det er selvfølgelig vigtigt for os, at du som kunde fortsat har en hjemmesideløsning med et højt sikkerhedsniveau – og det bliver du ved med, når vi går over til en ny version.

Fremover vil din hjemmesideløsning oftere blive opgraderet til den nyeste version af Umbraco. Det skyldes både, at Umbraco er begyndt at udgive opdateringer mere hyppigt – men selvfølgelig også, at vi gerne vil levere den sikrest mulige hjemmesideløsning til dig.

Det betyder opgraderingen for dig

Med opgraderingen følger der en masse nye funktioner og muligheder for, at vi kan udvikle flere spændende tillægsmoduler til løsningen.

Samtidig kan du også forvente, at backend – redigeringsplatformen – til din hjemmeside vil ændre udseende. Det er en del af det nye Umbraco.

Det kan godt kræve lidt tilvænning i starten, men i store træk er funktionerne og arbejdsgangene præcis de samme, som du kender.

Vi hjælper dig i overgangen

For at din overgang bliver så let som mulig, sørger vi for at udarbejde en mini-guide, som ligger klar, når du starter op i det opgraderede system. På den måde kan du hurtigt komme i gang med at bruge det.

Som altid sidder vi selvfølgelig også klar til at supportere og hjælpe, hvis du oplever udfordringer i forbindelse med opgraderingen.

For os er det vigtigste, at alle vores kunder kommer godt i gang med det nye Umbraco.

 

Har du spørgsmål til opgraderingen eller din hjemmesideløsning, kan du kontakte Web- og marketingansvarlig Birgitte Hansen på bha@softvaerket.dk eller tlf. 7632 1250.